Nordre Frihavnsgade er en helt særlig gade. Billede fra 1975: Østerbro Lokalhistoriske Forening & Arkiv

Like 👍

Nordre Frihavnsgade: Fra sumpet forstadsområde til livlig handelsgade

LOKALHISTORISK: I dag er Nordre Frihavnsgade en travl og livlig gade, med mange specialforretninger, restauranter og cafeer, i et tæt befolket kvarter. Sådan har det imidlertid ikke altid været, tilbage i 1700-tallet var Østerbro et udkantsområde på grænsen af by og land.

LÆS OGSÅ: Plan: Færre gennemkørende biler i fremtiden

Fæstningsværker markerede tydeligt, hvor den egentlige bymæssige bebyggelse holdt op, og i det sumpede område mellem Sortedam og Øresund lå der haver, fiskedamme og traktørsteder, som tilsammen udgjorde en beskeden forstad.

Den del af Østerfælled, som lå øst for Strandvejen(i dag Østerbrogade) havde et ry som et uhyggeligt sted, her var byens galger og en rakkerkule, som man kom til ad en vej, der bugtede sig fra Trianglen og nordøst, op mod det sted på stranden hvor nu krydset Viborggade /Strandboulevarden ligger.

Kalkbrænderi

I 1731 skete der noget, en virksomhed flyttede til denne del af Østerfælled, det var et kalkbrænderi, der blev anlagt på en kunstig odde omtrent hvor Nordhavn station ligger i dag. Kalkværket havde kronede dage, efter branden i København i 1728.

Udviklingen var så god at Københavns Magistrat i 1749 besluttede at anlægge en vej til fabrikken. Blegdamsvej var tidligere blevet udvidet, og blev nu forlænget over Trianglen mod øst til et punkt omtrent hvor Randersgade er i dag. Den nye vej fik navnet Kalkbrænderivej.

Hurtigt begyndte byggeri at skyde op på begge sider af vejen

I 1852 ophævedes alle de strenge byggebestemmelser i området stammende fra militærets ønske om store åbne arealer udenfor byen for lettere at kunne forsvare den, samtidig med stor vækst i byens befolkningstal, og de hidtidige store parceller blev opdelt i mindre.

I 1870’erne kom der for alvor gang i byggeriet, og der var tale om uregulerede private initiativer, blandt andet byggedes nummer 7 som eksisterer endnu.

Lokale håndværksmestre

Da det blev bygget var det vejens største ejendom, i dag er det en meget beskeden ejendom. Vi skal frem til 1882 før næste skelsættende begivenhed skete, Kalkbrænderivej blev brolagt, idet omkostningerne blev delt ligeligt mellem beboere og kommunen, og kommunen overtog gaden, fordi man ville anlægge en vej til den planlagte Frihavn. I 1891/92 blev vejen forlænget fra Randersgade til Strandboulevarden, og igen i 1894 videre til jernbanen.

I 1892 blev vejen omdøbt til Nordre Frihavnsvej, og i 1906 var vejen blevet så udbygget, at den blev omdøbt til en gade, Nordre Frihavnsgade.

I perioden 1891-1905 opførtes ikke mindre end 63 beboelsesejendomme i gaden, således at Nordre Frihavnsgade nu var fuldt udbygget. Det gjorde at gaden slap for 1930’ernes kedsommelige og upersonlige byggeri.

Bygherrerne i perioden 1891 til 1905 var i stor udstrækning lokale håndværkermestre, som selv efterfølgende boede i ejendommene. Det betød kvalitet i byggeriet og et rigt forretningsliv spændende bredt; urtekræmmere, bagerforretninger, cykelhandlere, modeforretninger, støvsugerforretning, apotek, ligkistemagasin samt møbelsnedkeri for blot at nævne nogle.

Eksisterer i mange år

Et typisk træk for forretningerne i Nordre Frihavnsgade, både før og nu, er at de eksisterer i mange år. Desuden er der en af de berømte privatskoler, Ingrid Jespersens privatskole med både grundskole og gymnasium. I dag ligner gaden i stor udstrækning sig selv, stadig med brostensbelægning og mange specialforretninger.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/05/21/120654/victor-borge-kom-paa-plads/

På den cirka en kilometer lange strækning er der 14 frisører, 2 bedemænd, 9 tøjbutikker hvoraf ikke mindre end 5 sælger børnetøj, og så er der: chokolade, fisk, slagter, gardiner, hørecenter, salg af musikinstrumenter, legetøjsforretning, bagere, værtshuse, cafeer, restauranter med alverdens specialiteter, ejendomsmæglere, vvs, murer, maling, genbrug, blomster, skønhedsklinikker, sol, glarmester, dagligvareforretninger, og meget mere.

Gaden emmer af liv, og man kan leve sit liv i gaden, alt tilbydes.

Nordre Frihavnsgade fører fra det centrale Østerbro ved Trianglen ned mod havnen og har altid været kendt som en gade med et jovialt og frisk sprog og ikke så pæn og fornem som andre dele af Indre Østerbro.

Engang var Nordre Frihavnsgade kendt som slagtergaden, da der lå mange slagtere i gaden. Nu er der lige lukket en slagter, og det er langt fra en slagtergade længere.

Senere blev den kendt som ’cowboybuksegaden’ eller ’Nordre Frøkjærsgade’ på grund af cowboybuksefirmaet Frøkjær. Kæden begyndte i gaden og på et tidspunkt lå der hele 12 butikker med navnet Frøkjær. Siden lukkede de alle. En enkelt Frøkjær åbnede igen for nogle år siden, men den er atter lukket.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62 62, kld.

www.2100lokalhistorisk.dk

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Koncert: Tue West indtager Krudttønden

International festival sætter teater i børnehøjde