Pia Olsen Dyhr vil gerne droppe de nationale tests i folkeskolen. Foto: Benedicte Lorenzen

Debat: Klart ja til at droppe nationale test

DEBAT:

AF Pia Olsen Dyhrformand og københavnsk spidskandidat for SF

I sidste uges avis fortalte Vanløse Bladet, at et flertal på Københavns Rådhus vil spørge undervisningsministeren om lov til at droppe de nationale tests.

LÆS OGSÅ: Nationale test skal være frivilligt for københavnske skoler

Det håber jeg meget, at en ny minister giver mulighed for efter valget. De nationale tests gør nemlig mere skade end gavn for vores børn i folkeskolen.

Lærerne – altså dem der rent faktisk kender virkeligheden – siger klart, at testene hverken hjælper dem eller eleverne til at blive bedre. Og som nævnt her i avisen, så er eksperter fra Danmarks Pædagogiske Universitet nu også kommet frem til, at testene er misvisende. Endda i sådan en grad, at de hverken kan bruges til at vurdere en elevs eller en skoles faglige niveau. Det eneste de gør, er at øge elevernes usikkerhed og stress.

Jeg ser hellere, at de nationale tests helt afskaffes af et nyt flertal i Folketinget. De ressourcer vi bruger på at presse op mod 30 nationale tests ned over eleverne i løbet af en skoletid, kan udnyttes langt bedre ved at fokusere på, hvordan vi skaber bedre trivsel og udvikler folkeskolen.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Tæt på kval-kampe: Fremad fightede forgæves i heksekeddel

Tag på picnic med et nyt frimærke