Samson Iyede med den scorende fod. Foto: Martin Sørensen.

Like 👍

Tæt på kval-kampe: Fremad fightede forgæves i heksekeddel

FODBOLD. Fremad Amager kom bagud, foran to gange og måtte så alligevel se sig besejret i den medrivende kulisse med næsten 4.000 tilskuere til kampen mod Silkeborg. Nu kræver det en sejr i Viborg, hvis de skal i oprykningsspil.

SUNDBY IDRÆTSPARK: På en bagende varm søndag eftermiddag strømmede amagerkanerne – og en god slat midtjyder – til Sundby Idrætspark for at se 1. divisionsopgøret mellem Fremad Amager og Silkeborg IF i sæsonens næstsidste kamp. En kamp, som kunne sende gæsterne snublende nær Superligaen og hjemmeholdet tæt på playoff-kampe om oprykning.

De politikere, der havde taget opstilling ved indgangene med deres valgmateriale, kunne glæde sig over det imponerende fremmøde på 3.819, tre-fire gange det gennemsnitlige antal på lægterne i Sundby. Og der var da også trængsel på tribune, ‘Sunny Side’ overfor og ikke mindst ved øl- og madboderne, hvor ventetiden eskalerede til over 40 minutter i takt med sult, tørst og ikke mindst scoringer.

SE OGSÅ: Fremad Amager – Silkeborg IF i billeder

Mål og lækker bold

Hele syv bolde måtte målmændene fiske ud af nettene, én mere til Silkeborg end de blå-hvide. Det var samtidig Fremads første nederlag i ni kampe og en ganske brutal måde at tabe på foran det rekordstore publikum, som hujede og sang sig igennem en fornem fodboldopvisning.

Ronnie Schwartz var første mand på tavlen efter syv minutter, men den 20-årige Fremad-topscorer

Glade fans i solen. Foto: Martin Sørensen.

Lukas Engel var hurtig til at få hjemmeholdet tilbage i kampen med sin scoring til 1-1. Og kort før pausen måtte flere knibe sig i armen med lige dele solstik og begejstring: Lucas Ohlander bragede 2-1 målet ind på et frispark i særklasse, og pausestemningen var sikret.

Men ak. Et kvarter inde i anden halvleg fik Schwartz endnu en bold i rusen. Det passede dog ikke lynhurtige Samson Iyede, som var hurtig på en ripost og flugtede læderet i nettet til 3-2.

Gæsterne lagde et tungt pres på Fremad efter en flot periode, hvor hjemmeholdet viste, at de i hvert fald har kvaliteter til de nedre Superliga-regioner, og i det 68. minut kom endnu en udligning.

Håndklædet i ringen

Silkeborg viste fornem kampånd mod de aggressive Fremad-spillere, som hev lidt efter vejret i de sidste 20 minutter. Der var dog målchancer, men marginalerne var ikke med Fremad Amager. Og da en oplagt tilbagelægning i en ufarlig situation blev samlet op af Silkeborg-keeperen Oscar Hedvall fire meter fra mål uden noget fløjt fra kampens dommer Jonas Hansen, ebbede kræfterne så småt ud omkring det 86. minut.

Dommerfejlen satte fart i et nyt Silkeborg-angreb, og i det 88. minut tog Stephan Petersen et træk ind i banen, sparkede nydeligt bolden modsat og bragte gæsterne foran 3-4. Det blev kampens sidste mål, og Silkeborg topper således stadig rækken og kan nå en direkte oprykning i sidste kamp.

Fremad er dog stadig placeret på tredjepladsen med udekampen mod Viborg som sidste chance for at lande to playoff-kampe om en billet til Superligaen.

Fanklubben De Blå-Hvide Engle arrangerer bustur på lørdag, hvor de kan se deres helte kæmpe for muligheden mod rækkens nummer to. Alt andet end sejr betyder med overvejende sandsynlighed endnu en sæson i 1. division.

Ros til de mange fans

Midtbanespilleren Pierre Larsen var stadig helt høj af oplevelsen dagen efter kampen:

”Det var virkelig fedt, og en dejlig følelse der gik igennem kroppen med den kulisse. Jeg havde tænkt at der ville komme en del tilskuere på lægterne, men ikke noget der ligner gårsdagens tilskuerantal. Det skal fansene have stor ros for.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over resultatet, og det er jeg sikker på, resten af truppen også er. Vi beviser, at vi kan komme tilbage, når vi har været lidt nede. Vi kan lave mål nu, og så handler det bare om, at vi skal lukke af i den anden ende. Det er det, vi skal tage med til næste kamp mod Viborg FF.

Vi skal glæde os til kampen, for det bliver også en fed oplevelse, og vi skal bare ud og give den alt vi har,” siger han til Amager Bladet.

Fremad Amagers administrerende direktør, Michael Jahn, var også en glad mand trods nederlaget:

”Jeg synes, det er helt vildt flot at kunne samle næsten 4.000 tilskuere i Sundby Idrætspark. Det fortæller mig, at der virkelig er opbakning til Fremad Amager, og det gør mig selvfølgelig rigtig glad. Jeg tror og håber også at folk fik en stor oplevelse, selv om det endte med et nederlag til allersidst.

Der blev spillet rigtig flot fodbold og jeg synes vi havde fortjent mere. Men sådan er fodbold. I forhold til playoff kan man måske sige, at vi missede en matchbold i dag. Men vi har jo én mere på lørdag i Viborg, og jeg har hørt, at der er en hel del fans der tager turen derop. Jeg håber virkelig, vi kan give dem endnu en stor oplevelse,« slutter direktøren.

 

Vega, mor Lea, far og farfar. Foto: Jacob Schneider.

LEA VANGSBÆK: »Superligaen kunne jo være lidt sjovt. Men der er jo slet ikke plads nok. Det er jo dejligt, at der er så mange mennesker i dag, men er der ikke nogen, der kan gå hjem, så vi kan være her? ‘Sunny Side’ og stemningen, alt det, vi har sammen, er jo toppen af Sundby Idrætspark.«

 

 

 

 

 

 

STIG RYDBERG: »Nej, nej, nej. Jo, selvfølgelig har vi noget at gøre i Superligaen, men det ville være for stor en belastning for selve

Foto: Jacob Schneider.

Amager – det er vi slet ikke gearet til. Men de her tophold, de vil jo komme herover og føle sig fuldstændigt lamslåede. Toppen af 1. division, det er os.«

 

 

 

 

 

 

ANDERS LANGE: »Jeg tror godt, vi kan være med i Superligaen.

Foto: Jacob Schneider.

Bundholdene der er ikke bedre end toppen af 1. division. Stemningen og de lokale fans er fedt i Sundby. Jeg er kommet her i 17 år sammen med min far, siden jeg var lille – det er en familietradition.«

 

SE OGSÅ: Fremad Amager – Silkeborg IF i billeder

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Fremad Amager – Silkeborg IF i billeder

Debat: Klart ja til at droppe nationale test