Jackson Kibet Limo fra Kenya slog maratonrekord i København. Foto: Sparta

Rekord ved søndagens maratonløb

BYEN RUNDT: Jackson Kibet Limo fra Kenya løb den hurtigste maratontid nogensinde på dansk grund, da han vandt Copenhagen Marathon.

Måluret stod på 2.09.54 da han krydsede målstregen efter de 42,195 kilometer rundt i hovedstaden.

Dermed løb han den hurtigste maratontid, der nogensinde er løbet på dansk grund, og det var præcis det, man havde håbet på hos arrangørerne.

Limo var en del af førergruppen lige fra start, og de passerede halvmaraton i tiden 64.18 minutter, og hele vejen havde førergruppen kurs mod en ny rekord på dansk grund. Limo blev dag sat ved 29 kilometer, og der lignede han ikke en vinder, han forklarede efterfølgende, at han havde følt lidt krampe ved 29 kilometer, men han kom tilbage i front ved 37 kilomter, og derfra så han sig ikke tilbage.

Da han krydsede målstregen havde han sat løbets nummer to Vicor Kiplimo fra Etiopien med over et minut, men Kiplimo løb ligeledes en fantastisk tid, da han løb 2.11.04, hvilket var hurtigere end den løbsrekord, som William Morwabe satte sidste år.

Netop Morwabe var en af favoritterne i år, men han måtte tage til takke med en fjerdeplads.

Det var det 40. københavnske maraton, som Østerbro-klubben Sparta endnu engang arrangerede.

Start og mål var ved Islands Brygge. Der blev løbet igennem Indre Bry, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. thof

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Det er valgkamp, og rocken ruller

Se billederne: De danske mestre bliver fejret på rådhuset