Foto: Martin Sørensen.

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Oliepusherne Nina og Mikkel: Det perfekte match i butikken

MÅNEDENS FREDERIKSBERGBUTIK. Delikatessebutikken Oliviers & Co. på Gammel Kongevej 85 er kåret til ‘Månedens Frederiksbergbutik’ for april. Bag disken finder vi ægteparret Nina og Mikkel, der brænder for god mad og har en delikat smag for sælge nogle af verdens bedste olivenolier til kvalitetsbevidste kunder.

KÅRING: »Fantastisk. Hvor er det dejligt. Tusind tak.«

Øjnene strålede om kap med forårssolen, da oliepusheren Nina fik overrakt prisen som ’Månedens Frederiksbergbutik’ for april. Nina og hendes bedre halvdel, Mikkel, står bag delikatessebutikken Oliviers & Co. på Gammel Kongevej 85 – et univers for madører og olivenolie-aficionados.

For her finder du nogle af verdens bedste koldpressede olivenolier, balsamicoer og eddiker, trøffelolier og delikatesser fra Middelhavet – garneret med håndlavet fransk keramik og smukke ting i oliventræ.Og her kan du dufte og smage dig frem til lige netop din favorit.

Nina og Mikkel lægger da heller ikke skjul, at de begge er entusiastiske på en passioneret måde. Og Nina fortæller begejstret, hvordan parret overtog butikken ved årsskiftet efter de tidligere ejere, Signe og Erik.

»Jeg har arbejdet for Signe og Erik i butikken. Vi har efter overtagelsen givet butikken en kærlig hånd, og da vi begge to brænder for gode olier, god mad og delikatesser, er vi kommet godt fra start,« fortæller Nina med efternavnet Vestmark Christiansen.

Foto: Martin Sørensen.

Nyt køkken installeret

»Mange har været forbi og spurgt til, hvordan vi turde overtage en lokal butik og tro på, at vi kan overleve. Men vi skal have bylivet til at leve endnu mere. Vi forsøger som alle andre at sætte gang i det. Vi har eksempelvis bygget et nyt køkken, hvor vi vil arrangere aftensmagninger og invitere kokke herind. Vi har det første arrangement 13. juni,« forklarer Mikkel med efternavnet Toft Madsen.

Foto: Tonny Lauritsen fra Danske Bank overrækker blomsterbuket til Nina. Foto: Martin Sørensen.

Guldolie på hylderne

I torsdags rejste parret til Barcelona for at besøge en af producenterne – for at se pressen og markerne.

»Vi har lige nu 30 olivenolier. Og vi ved lige præcis hvilken sort det er, hvornår det er høstet og hvilket land det kommer fra. Vi har producenter fra hele Middelhavsområdet, og to af vores olier har netop vundet guld ved en stor konkurrence i New York, så det er nogle af verdens olier vi har på hylderne. Det er også helt enestående, at vores olier altid er åbne så kunderne kan dufte og smage sig frem til deres favorit,« forklarer Nina, der har en baggrund i folkesundhed, mens Mikkel er iværksætter med en økonomisk uddannelse på cv’et.

Nina og Mikkel får prisen overrakt af chefredaktør Jan Jeppesen og mediekonsulent Hanne Bisgaard, Frederiksberg Bladet, og souschef Tonny Lauritsen, Danske Bank. Foto: Martin Sørensen.

Ny bevidsthed om kvalitet

Nina har en stor kærlighed til Signe og Erik, der åbnede butikken i 2007.

»De fik opbygget en stor kundebase, som vi nyder godt af. Mange var nervøse for, at butikken ville lukke, for der er en ny bevidsthed om mad hos forbrugerne. Folk køber kvalitet i dag. Om det er kaffebønner, vin eller noget tredje. Vi tænker, at olivenolie endnu ikke er kommet ud over rampen i forhold til, hvor lækkert det er at bruge kvalitetsolier. Det er vores ambition at skabe større interesse for det, » siger Nina, og tilføjer, at butikkens helt suveræne nyhed er en vinaigre med pink grape, der dog sælges i begrænset antal.

Men er du vaks ved havelågen har du mulighed for at gøre en god handel – på alle hylder, forsikrer Nina og Mikkel – et perfekt match både privat og forretningsmæssigt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Borgermøde om nyt bosted på Linde Allé

12 foredrag af international klasse