Herreløse cykler. Arkivfoto: Martin Sørensen.
in ,

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Nyt mærke: Genfind jernhesten

CYKELTYVERI. Når cyklen ikke står, hvor du parkerede den, kan den nye app Tag-It hjælpe: Et QR-mærke, som du netop nu kan få monteret gratis hos en række cykelhandlere, sørger for, at folk kan finde frem til ejeren.

KØBENHAVN: De fleste københavnere kender situationen: Jeg stillede da min cykel der…? Men pist væk er jernhesten.

Den kan være blevet flyttet, men ofte er den blandt de omtrent 15.000 cykler, der forsvinder hvert år i København. Blot en halv procent af anmeldelserne om en stjålet cykel ender med, at den bliver fundet igen.

Mange af de forsvundne cykler er ikke nødvendigvis ofre for organiseret cykeltyveri, men ’lånt’ med det formål at fragte tyven fra A til B, hvorefter cyklen efterlades.

Nu er der hjælp at hente, hvis nogen ellers finder din mere eller mindre herreløse cykel i en busk eller på et tilfældigt gadehjørne:

En QR-kode på cyklen, installeret hos en cykelhandler, og en app fra virksomheden Tag-It sørger for, at man kan finde frem til ejeren.

Kommunen er med

Tag-It, som holder til i Kastrup, samarbejder med ​en række af byens cykelforhandlere og ikke mindst Københavns Kommunes cykelindsamling, så alle kan bidrage ​til, at cyklerne når hjem og der bliver bedre plads i cykelstativer og -kældre, på gader og i baggårde.

Et såkaldt ’Tag-It Bike Mark’ består af to mærker til din cykel. Hvert mærke har sit eget unikke nummer og tilsvarende unikke QR kode.

Mærkerne monteres synligt på cyklen, så forbipasserende let kan se, at cyklen er mærket.

Mærket registres med ​din e-mail, og mister du ​din cykel, kan vedkommende, der finder den, skrive en besked til dig – den sendes til virksomheden, som automatisk videresender beskeden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Politisk ønske om tosporet Strandboulevarden

Plyssen skal ombygges til almene boliger