Det bliver sanger, skuespiller og komponist Jeanett Albeck, der skal forvandle Suzanne Brøggers tekster til sang. Foto: PR-foto.
in , ,

Til efteråret i teatret: Brøggers bogstaver kravler op på scenen

GENFORTOLKNING: Suzanne Brøggers ord har ofte været at finde i bøgerne, siden hun i 1973 debuterede med essaysamlingen ’Fri os fra kærligheden’. Men nu går der ikke længe, før de finder frem til scenen, for 5. september får et udvalg af hendes bedste essays nyt liv, når Teater Republiques nye scene, Revolver, får premiere på forestillingen ’BRØGGER’.

BRØGGER er en performancekoncert, som handler om den ikoniske forfatter set fra et humoristisk perspektiv. Her bliver det sanger, skuespiller og komponist Jeanett Albeck, der skal forvandle Brøggers tekster til nyskrevet musik. Ifølge instruktør Liv Helm bliver det en spændende, men ikke mindst udfordrende opgave at fortolke Suzanne Brøggers tekster.

»Som jeg læser Brøggers forfatterskab, prøver hun at gendigte verden. Hun provokerer os til at tænke kritisk om den kultur, vi er en del af – og opfordrer os til at åbne os for forandringen og livsdriften,« fortæller Helm og fortsætter:»Suzanne Brøgger er et stort forbillede, og derfor er det både angstprovokerende og en kæmpe ære at fortolke hendes essays til scenen. Hun har sat sin egen krop og person i spil på radikal vis i sine tekster. En radikalitet, vi prøver at omsætte til scenen i krop, musik og billeder,” afslutter hun. Som nævnt har forestillingen premiere 5. september, og den vil blive vist frem til 13. oktober. Teater Republiques nye scene, Revolver, holder til på Østerfælled Torv 34. nmb

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Musik på vej: Grønt lys til Bas Under Buen

Flamingoer flytter ind i Nordvest