Lisanne og Laura i netværkshuset. PR-foto
in , ,

Like 👍

De har hjulpet over 180 voldsramte kvinder på et år

STØTTE. Gennem sit første år har Netværkshuset Q-Værk hjulpet mere end 180 voldsramte kvinder. Men der er brug for mange flere tilbud, som kan supplere de overbebyrdede krisecentre, siger grundlæggerne.

INDRE BY: Netværkshuset i Vestergade har eksisteret i et år. Målet var at hjælpe 90 voldsudsatte kvinder det første år med støtte fra Socialstyrelsen, men efterspørgslen har været så høj, at mere end det dobbelte antal kvinder har været tilknyttet Projekt Q-Værks netværkshus. Husets grundlæggere vil have flere netværkshuse rundt om i landet, for efterspørgslen er endnu større.

I april 2018 åbnede Projekt Q-Værk det første danske netværkshus for voldsramte kvinder i København. Her skulle det være muligt for voldsramte kvinder at få den nødvendige hjælp i forhold til at komme videre efter et voldeligt forhold.

Over 60 procent af de voldsramte kvinder, som tager kontakt til krisecentrene i Danmark for at få en plads, bliver nemlig afvist på grund af pladsmangel. Og manglen på alternative tilbud til krisecentrene er enorm.

»For landets krisecentre har det været en kæmpe hjælp, at kunne sende kvinderne videre til os, hvis de ikke skulle på krisecenter, eller hvis der ikke var plads. De har også haft mulighed for at gå i et efterforløb hos os,« fortæller Lisanne Henriksen, der står bag Projekt Q-Værk.

Råb om hjælp skal høres

Stifterne af Projekt Q-Værk Laura Nørløv Nyby og Lisanne Henriksen har tidligere arbejdet på et af landets krisecentre, og her måtte de ofte afvise kvinder, der ringede for at få hjælp, når de var allermest sårbare.

»Det var forfærdeligt, når en af os fik en opringning – et råb om hjælp – og vi så ikke havde mulighed for at tilbyde hjælp. Måske var det første og eneste gang, den her kvinde ville række ud efter hjælp,« fortæller Laura Nørløv Nyby og fastslår, at konsekvenserne for den enkelte kvinde er høje, når hjælpen udebliver. Derfor mener grundlæggerne, at netværkshuse som et supplement til krisecentrene skal være standard i Danmark fremover.

Der er op mod 38.000 kvinder i Danmark, der er udsat for fysisk vold. Dertil kommer et stort udokumenteret antal, der er udsat for psykisk vold eller andre voldsformer. Heraf er der kun 2.000 kvinder, som kommer på krisecenter. Ventelisterne til samtaletilbud er lange, og efterspørgslen på generel hjælp for voldsudsatte kvinder er stor.

Allerede venteliste

Voldudsatte kvinder har behov for supplerende tilbud til krisecentrene

»Vi oplever, at der er en stor gruppe af de kvinder, der kommer i Netværkshuset, som aldrig har været i kontakt med krisecentrene eller andre sociale myndigheder. De har kunnet klare boligsituationen selv og har haft et netværk at støtte sig op af. Mange af de kvinder har dog haft brug for hjælp, fordi de oplever en stor psykisk efterreaktion af at have været udsat for vold, og derfor henvender de sig til os,« fortæller Lisanne Henriksen.

Men selv om Laura og Lisanne har løbet stærkt i Projekt Q-Værks Netværkshus, har de ikke kunne tilbyde alle de kvinder, der har henvendt sig, hjælp. Der er kvinder, der står på venteliste allerede nu.

I alt har lidt over 180 kvinder benyttet sig af Projekt Q-Værks Netværkshus på bare et år. 45 procent er henvist fra landets krisecentre, men omkring 35 procent har aldrig været i kontakt med et: De er kommet direkte ind fra gaden.

»Efterspørgslen på supplerende tilbud til krisecentrene er enormt høj, og det må vi tage alvorligt i Danmark. Ingen voldsudsatte kvinder skal stå foran en lukket dør eller stå på venteliste til hjælp. Vi håber, politikere vil få øjnene op for det her område og de muligheder et netværkshus som vores giver kvinderne,« siger Lisanne Henriksen.

»Vores første år viser, at er nødvendigt at have netværkshuse som et supplement til krisecentrene over hele landet. Vi vil arbejde for, at vores koncept bliver standard i alle store byer i Danmark – ligesom krisecentrene er det i dag,« konstaterer Laura Nørløv Nyby.

Fire ud af ti i arbejde

Netværkshuset Q-Værk er et holistisk tilbud, der hjælper kvinderne med det, de hver især har brug for. Tilbuddene omfatter blandt andet socialrådgivning, samtalegrupper, netværksaftener og sociale arrangementer. Men særligt er det mødet med andre kvinder, som har oplevet det samme som dem selv, der styrker kvinderne.

»Vi ser tydeligt, hvordan kvinderne vokser hos os. Efter vores første år har vi meget positive resultater. 39 procent af de kvinder som ikke var i arbejde første gang de kom her, er kommet i arbejde igen. Og omkring 21 procent af de, som var sygemeldte, er blevet raskmeldte.

Når kvinderne får den hjælp de har brug for, så kommer de ud som ressourcestærke mennesker igen. Derfor skal vi gøre noget mere for dem i Danmark nu,« pointerer Lisanne Henriksen og håber, at det første år med Netværkshuset kan være med til at sætte gang i debatten om mere hjælp til voldsudsatte kvinder.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Haraldsgade forbliver lukket for trafik ved Tagensvej

Ingen busbane på Godthåbsvej