Inger-Lise Kristoffersen har udgivet tre børnebøger. Foto: PR foto

Brumleby-forfatter udgiver bog uden ord

Brumleby: For nylig udgav forfatter Inger-Lise Kristoffersen billedbogen ’Pigen der ledte efter sin skygge’ på forlaget Uro. Den kvindelige forfatter bor i Brumleby. Billedbogen er produceret over tre år og er støttet af Statens Kunstfond. Derfor kalder forlaget den en ’slow-book’. Udover udgivelsen i Danmark rejser Inger-Lise Kristoffersen hele vejen over på et andet kontinent for at udgive ’Pigen der ledte efter sin skygge’ – nemlig til Columbia, hvor bogen bliver udgivet på Cain Press.

Bogen uden ord

Billedbogen består af sorte og hvide sider. Der står faktisk ikke et eneste ord på siderne. »Skygge Øen, hvor pigens skygge flygter hen, er et skyggefuldt sted og passer godt til det grafiske udtryk. Og da det er en drøm, har jeg valgt, at tegningerne skulle have en drømmende tunghed over sig,« fortæller forfatteren.

Skyggeøens væsner

Da en pige en aften skal til at sove, ser hun ikke, at hendes egen skygge stikker af, fordi den føler sig overset. Pigen når heldigvis at opdage det, så hun følger efter sin skygge. Hun føres til Skyggeøen, der er en oase af liv. Hun får hjælp til at finde skyggen fra en masse sjove væsner blandt andet skovens mos, der er levende og ender med at tage sig af pigen.

Bogen koster 250 kroner og er trykt i højeste kvalitet for at opnå den bedst mulige sanseoplevelse. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Høst hvidtjørnblomster med Traktørstedet

To personer anholdt for uro på Nørrebro