Fra 1. juni er det slut med at besøge Borgerservice i Krystalgade. Fremover er men henvist til Nyropsgade eller en af de andre Borgerservice-indgange i København. Arkivfoto: Martin Sørensen

Sur 😠

Snart slut: Borgerservice lukker på Hovedbiblioteket

FARVEL. Borgerservice lukker på Hovedbiblioteket 1. juni, og borgerne skal i stedet benytte Borger-service i Nyropsgade. Fremover vil Borgerservice kun have åbent ét sted om lørdagen – i Vanløse.

BORGERSERVICE: Et flertal af politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget har nikket ja til en effektiviseringsplan for Borgerservice. Det betyder, at der fra 1. juni ikke længere vil være Borgerservice på Københavns Hovedbibliotek. I stedet er brugerne henvist til Borgerservice i Nyropsgade en lille kilometer væk.

Lukningen sker som en del af en større plan, hvor Københavns Borgerservice arbejder på at indøre nye digitale løsninger og få tilpasset bemandingen til den konkrete efterspørgsel.

Sidste år havde Borgersevice godt 311.000 betjeninger direkte på Borgerservice-kontorerne – heraf var det 24.000 på Hovedbiblioteket

»Borgerservice på Hovedbiblioteket er et af de steder med færrest borgerhenvendelser. Derudover ligger Hovedbiblioteket kun 950 meter fra Borgerservice i Nyropsgade, hvor borgerne fortsat vil have adgang. En lukning vil samtidig imødekomme et ønske fra bibliotek og borgere om at få flere kvadratmeter,« siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.) til City Avisen.

Lørdagsåbent kun i Vanløse

Lukningen betyder, at Borgerservice i Vanløse fremover bliver det eneste, hvor der er åbent i lørdagen. Og det er ikke godt nok, mener Liberal Alliances medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Karina Bergmann, der sammen med Christopher Røhl Andersen (R) stillede forslag om, at Borgerservice i Nyropsgade også skulle have åbent om lørdagen. Men det blev nedstemt.

»Det her er et klokkeklart eksempel på centralisering og en beklagelig ’one size fits all’-løsning, der ikke tager hensyn til de arbejdende københavnere, der ikke har mulighed for at bruge Borgerservice i arbejdstiden på hverdage. Derfor mener jeg ikke at det er for meget forlangt med lørdagsåbent to steder i byen, i hhv. Nyropsgade og Jernbane Allé,« siger Karina Bergmann til City Avisen.

Giver god mening

Den opfattelse deler kultur- og fritidsborgmesteren ikke:

»Jeg mener, vi også på kultur- og fritidsområdet i København skal sikre, at borgernes penge bruges på den bedst tænkelige måde. Derfor synes jeg også, at det giver god mening at give mulighed for udvidede biblioteksfaciliteter på Hovedbiblioteket, når der findes en anden afdeling af Borgerservice mindre end én kilometer væk. Der bliver fortsat åbent i Vanløse om lørdagen, så sammenlagt giver det god mening at udvide pladsen til bibliotek,« siger Franciska Rosenkilde.

Borgerservice vil fremover være at finde i Nyropsgade 7, hvor der er mulighed for at få lavet pas, kørekort, NemID eller få hjælp til digital selvbetjening. Borgerservice i Nyropsgade får åbent mandag 8-17, tirsdag og onsdag 10-17, torsdag 10-18 og fredag 10-15.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Slagter kommer tilbage til den gamle slagtergade

Ren By: Smid cigaretskod i skraldespanden