En Ren By- kampagne sætter fokus på cigaretskod og tyggegummi, der gerne må smides i skraldespanden. Arkivfoto: Martin Sørensen

Elsker 😍 Like 👍

Ren By: Smid cigaretskod i skraldespanden

KAMPAGNE: De helt store udfordringer, når det handler om at holde Frederiksberg pæn og ren, er cigaretskodder og tyggegummi.

Derfor kommer der en Ren By- kampagne ’God skod og tyggegummi-stil’, der går i gang fredag 24. maj.

Budskabet i kampagnen lyder ganske enkelt, at man skal smide sit tyggegummi og sine cigaretskodder i skraldespanden. Du behøver ikke at være bange for at sætte ild på skraldespanden, når du smider dit skod i en skraldespand, det er helt ok, da risikoen for at sætte ild i en skraldespand er meget lille.

Det er ikke første gang, at kommunen kæmper mod cigaretskodder på gade og vej.

I 2017 var der også en Ren By-kampagne, hvor der blev opsat gule askebægre, der lignede cigaretskod, og de lokale askebægre og skraldespanden blev markeret med grønne pile. Budskabet om at smide tyggegummi og cigaretskodder i skraldespanden bliver markeret ved alle de kommunale skraldespande i form af et skilt. Der kommer info om kampagnen på kommunens hjemmeside og facebook.

Kampagnen kører i to uger, og der kommer plakater op at hænge rundt omkring på Frederiksberg.

Der er afsat 10.000 kroner til kampagnen. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Snart slut: Borgerservice lukker på Hovedbiblioteket

Borgmester: God idé med sen skolestart