Nedtællingsskærm på Peder Lykkes Vej. Foto: Martin Sørensen
in ,

Dragør digitaliserer flere busstoppesteder

DRAGØR: Efter Movia fjernede de trykte oplysninger om bussernes afgangstider fra busstoppestederne, har der været et vist pres fra passagerer for at få information tilbage ved stoppestederne.

Dragør Kommune kommer nu passagererne i møde ved at installere digitale nedtællingsskærme ved seks stoppesteder, så man kan se, hvor længe der er til næste bus. Det har et enigt økonomiudvalg godkendt, og sagen kommer for byrådet 23. maj.

Der er i forvejen nedtællingsskærme på 13 af kommunens mest benyttede stoppesteder, og nu kommer de også ved stoppestederne Kongevejen på Stationsvej, Jægervej ud for Kirkevej, Dragør Centret på Kirkevej, D.B. Dirchsens Allé på Ndr. Dragørvej, A.P. Møllers Allé i erhvervsområdet på A.P. Møllers Allé samt Dragør Rådhus på Kirkevej.

De seks skærme koster i omegnen af 100.000 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Malurt slutter af med et brag i K.B. Hallen

Gå og spis: En gastronomisk vandretur