Det Kongelige Teater inviterer på valgsatire med ¿Overformynderiet¿ i maj måned. Foto: Det Kongelige Teater.

Like 👍

Et gratis grin: Satiregruppe udstiller kandidaternes valgflæsk

SATIRE: De kommende tre uger, mens valgkampen står på, inviterer Det Kongelige Teater på valgsatire, hvor du kan opleve satiregruppen Overformynderiet. Det skriver teatret i en pressemeddelelse.

Her vil gruppen udstille de værste eksempler på kandidaternes valgflæsk, talfifleri og overbudspolitik, lyder det. Alt dette vil blive illustreret igennem sketches, sange og quizzer med politikere som Ida Auken (R), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) og Jan E. Jørgensen (V).

Konceptet løber af stablen de næste tre uger, og det første finder sted i morgen torsdag 16. maj kl. 17. Det andet show bliver afholdt torsdag 23. maj kl. 17, mens det sidste løber af stablen onsdag 29. maj kl. 17. Hvert show varer 45 minutter, og der er gratis adgang for alle stemmeberettigede.

Overformynderiet består af overdjøffer Per Helge fra Djøf med Løgn, skuespiller Jakob Fauerby fra Platt-form samt guitarist og komiker Per Worm.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

For alle: Ungdomsroman tager fat i tungt tabu

Slut med rygning i frikvartererne