FOTO: BENEDICTE LORENZEN

Folketingsvalg: Lokaludvalg arrangerer valgmøde med tolke

URBANPLANEN: Amager Vest Lokaludvalg arrangerer i anledning af det kommende folketingsvalg demokratisk debatmøde torsdag 23. maj klokken 17.00-19.00 i Aktivitetshuset i Hørgården, Amagerfælledvej 73.

I samtale med kandidater fra de opstillede partier kommer mødet rundt om tre temaer: Offentlig transport og trængsel; fattigdom og ghettoisering samt integration og ytringsfrihed.

De tilmeldte kandidater er: Verner Sand Kirk, Socialdemokratiet; Michael Neumann, Enhedslisten; Lars Berg Andersen, Liberal Alliance; Kasper Nordborg Kiær, SF; Peter Stakemann, Det Konservative Folkeparti; Shahzad Riaz, Alternativet; Ketil Wathne Rasmussen, Nye Borgerlige; Klaus Riskær Pedersen, Partiet Klaus Riskær Pedersen; Stig Grenov, Kristendemokraterne; Jeppe Fransson, Radikale Venstre og Jens-Kristian Lütken, Venstre.

Arrangøren opfordrer til at tage børnene med. Amagerbro Helhedsplan sørger for, at der er underholdning og pasning til børnene. Der er tolkebistand på tyrkisk, arabisk og somalisk. Man kan oplyse, om man ønsker tolkning og på hvilket sprog til sofie@avlu.dk senest 15. maj.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Mød folketingskandidaterne: Valgkamp, hveder og verdensmål

For alle: Ungdomsroman tager fat i tungt tabu