Der er garanti for farver og flotte kostumer i DGI-byen i den kommende weekend. Foto: Kasper Jacobsen
in ,

Elsker 😍 Like 👍

Manga og cosplay: Oplev det moderne Tokyo midt i København

JAPANSK: Danmarks største festival med fokus på japansk popkultur, J-Popcon, vil hjælpe de besøgende med at få bedre kendskab til virkelighedens Japan. Derfor er temaet i år ’Moderne Tokyo’, når festivalen finder sted 17.-19. maj i DGI-byen og Øksnehallen.

Det meste af DGI-byen bliver forvandlet til temaområder inspireret af de mere velkendte områder i Tokyo. Det er en af verdens største byer og hvor gamle templer side om side med futuristiske skyskrabere. Det er blandt andet dette som J-popcon vil formidle til dette års festival.

Flere end 3.000 mennesker mødes for at dyrke deres fælles interesser og for at være sammen om anime, manga, cosplay, biograf, konsol- og brætspil og mange andre spændende aktiviteter som har sit udspring i japansk popkultur.

I år er der besøg af instruktøren og animatoren Ishizuka Atsuko, som i sit hjemland er lidt af en superstjerne. Der er arrangeret flere forskellige events med hende, deriblandt en klassisk ’signing session’ og selvfølgelig en ’meet and greet’.

I Øksnehallen vil der være ’Danish Cosplay Championship’, som samler nogle af de dygtigste og mest talentfulde cosplay entusiaster i Danmark. Cosplay er sat sammen af ordene ’costume’ og ’play’. Det er personer, der klæder sig ud og optræder som en specifik figur, typisk fra anime, manga, videospil, film eller tegneserier, skønliteratur.

Som besøgende til J-popcon kan man forvente tre dage med en masse farver, udfordringer, oplevelser og inspiration. Det er mangfoldighed og hygge for folk i alle aldre.

Se hele programmet på j-popcon.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Valgplakater udsat for groft hærværk

Engelsk teater: Stjernekomponisten Cole Poters magiske liv iscenesat