Foto: Oh Baby it¿s Cole
in ,

Engelsk teater: Stjernekomponisten Cole Poters magiske liv iscenesat

Teater: Fra onsdag 15. maj kan du opleve forestillingen »Oh Baby, it’s Cole« med London Toast Theatre, når forestillingen spiller på scenen i Krudttønden, Serridslevvej 2.

Med Evergreens som »Night and Day«, »I get a Kick out of you«, »My Heart Belongs to Daddy« sunget af nogle af de aller største musikalske navne, såsom Frank Sinatra, Marilyn Monroe og senest Sting, George Michael og Robbie Williams, kan der ikke herske nogen tvivl om hvorfor Cole Porter er blevet hyldet som det 20. århundredes største sangskriver og komponist.

Cole Porter levede et stjernespækket liv, hvor champagnepropperne sprang og de tætte venner var filmstjerne, royale og filmstjerner, men privat var hans liv meget anderledes.

Forestillingen »Oh Baby, it’s Cole« er Vivienne McKee’s underholdende show baseret på den uforlignelige musik og Cole Portes sofistikerede liv. Et dygtigt hold af fire skuespillere og sangere giver gennem sange og sketches et sjældent glimt ind i den sande livshistorie om et musikalsk geni.

Forestillingen spiller onsdag 15. maj til lørdag 1. juni, mandag-fredag klokken 19.30 og lørdag klokken 15.00. Billetter koster 105-175 kroner og kan købes online på www.billetten.dk. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Manga og cosplay: Oplev det moderne Tokyo midt i København

Vind billetter: The High Society fyrer op med lokal soulfunk