Margrethe Auken og Pia Olsen Dyhr tog mandag eftermiddag en tur med rickshaw i København.
in ,

Elsker 😍 Like 👍

SF-leder i rickshaw: Slut med dieselbiler i København i 2023

POLITIK. SF’s partileder Pia Olsen Dyhr tog mandag eftermiddag en tur i rickshaw for at slå et slag for en renere hovedstad. Nyt forslag skal fjerne dieselbilerne fra København i 2023.

MILJØ: København skal være dieselfri i 2023. Sådan lyder det nu i valgkampen fra SF’s leder Pia Olsen Dyhr og spidskandidaten til EU-parlamentet, Margrethe Auken.

Mandag eftermiddag tog de på kampagnetur gennem København i rickshaw for at slå et slag for renere luft.

Målsætningen om, at København skal være dieselfri i 2023 kræver, at Folketinget skærper reglerne for miljøzonerne og gør dem mere ambitiøse

»I fremtiden skal København være en mere klima- og miljøvenlig by. Det skal være en by med langt mindre luftforurening end i dag, hvor hundredvis af Københavnerne hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening,« siger Pia Olsen Dyhr.

Skyld i 500 dødsfald

Forslaget om et stop for dieselbiler i København i 2023 vil reducere luftforureningen i hovedstaden markant. Nationalt Center for Miljø og Energi anslår, at luftforurening hvert år er skyld i over 500 for tidlige dødsfald i København.

Indtil luftforureningen er nedbragt og tæt på ingenting, har borgerne krav på bedre information om, hvor og hvornår de udsættes for høj luftforurening, mener SF

Der skal derfor laves flere målinger, eventuelt med måleapparater på kommunale elbiler. Målinger skal bruges i en app, der viser forventet luftforurening forskellige steder i byen, og som skal kunne bruges til ruteplanlægning for cyklister, foreslår partiet.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Sponsoret: Sådan finder du det bedste bredbånd i din by

Valgkampe: Masser af valgmøder i Nørrebro-kalenderen