KIFs Astrid Glenner Frandsen. Foto: KIF

Wow 🤩

Østerbro-løbere med til kæmpe sensation

Atletik: KIF’s Astrid Glenner Frandsen og Spartas Ida Karstoft medvirkede til sensationel VM præstation, da Det internationale Atletikforbund netop holdt World Relays i Yokohama i Japan med deltagelse af verdens stærkeste atletiknationer.

Det danske 4 x 100 m hold for kvinder, med blandt andet de to Østerbro-løbere, kvalificerede sig til deltagelse, da de satte dansk rekord i 2018. I det indledende heat løb Danmark imod følgende stærke atletiknationer: Canada, Frankrig, England, Ghana, Nigeria og Thailand. Da alle disse lande havde bedre nationsrekorder end Danmark, var der absolut ingen forventning om, at Danmark kunne kvalificere sig til finalen. Den danske kvartet,ville det imidlertid anderledes, da de satte alle konkurrenterne til vægs og vandt heatet i ny dansk rekord 43,90 sekunder.

Dermed havde danskerne sensationelt kvalificeret sig til finalen og lige så vigtigt kvalificerede holdet sig til VM i Doha i oktober.

Ida Karstoft måtte desværre melde afbud til finalen, idet hun havde pådraget sig en mindre skade i det indledende heat. Hun blev erstattet af Louise Østergaard, Randers Freja, hvilket betød en nødvendig omrokering af rækkefølgen, som holdet desværre kun havde trænet i begrænset omfang. Det var sandsynligvis årsagen til flere tekniske fejl ved skifterne.

Holdet sluttede på en ottendeplads i en finale, der blev vundet af USA i tiden 43,27 sekunder. 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Kendt dansk erhvervsmand er køber: Årets hidtil dyreste hushandel er på Østerbro

Sponsoret: Sådan finder du det bedste bredbånd i din by