Det blev til et 1-2 nederlag for B.93 hjemme mod Vildbjerg. Foto: Christian Midtgaard
in ,

Bittert nederlag til B.93’s kvinder

Fodbold: B.93’s ligakvinder bragte sig i svær situation i kvalifikationsligaen efter nederlag på 1-2 mod Vildbjerg på Østerbro Stadion.

Ligesom i forrige weekends nederlag mod Odense Q brændte B.93 for mange gode chancer.

Vildbjerg bragte sig foran, og efter flere chancer i anden halvleg udlignede topscorer Paola van der Veen for hjemmeholdet på en ripost.

Men otte minutter senere scorede Vildbjerg på en hurtigt kontra, hvor det på video-optagelsen desværre var tydeligt, at der skulle have være vinket for offside, oplyser B.93.

B.93 har nu otte point efter seks kampe, og der er behov for fuld pointhøst i de sidste fire kampe for at gøre sig forhåbning om en plads i top-2 i den tætte kvalifikationsliga, hvor det er oprykning til den fornemste række, det gælder.

De to nærmeste forfølgere, Farum og Odense Q har henholdsvis fire og syv point, efter de spillede 3-3 i weekenden, men de to hold har spillet to kampe færre end B.93.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Svømmeklub overlever otte år uden vand

Kendt dansk erhvervsmand er køber: Årets hidtil dyreste hushandel er på Østerbro