Fatamorgana bliver endnu vildere. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Ritzau Scanpix

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Så meget vildere bliver Fatamorgana

Den store tre-i-en-forlystelse i Tivoli, Fatamorgana, bliver endnu vildere fra på torsdag. 

 

Når gæsterne på torsdag tager en tur i Fatamorgana kan de opleve en ny vild vippefunktion. Den bliver udløst i 40 meters højde, hvor gæsterne bliver udsat for 2,5 G-kraft.

Den nye vippe-funktion gør Fatamorgana mindst 25 procent vildere, vurderer Tivoli.

Fatamorgana bliver torsdag åbnet af sangeren Kaya Brüel, der til august skal spille med i forestillingen ”Divaer i Glass” sammen med Caroline Henderson og Birgitte Hjort Sørensen. Instagrammeren Anders Hemmingsen hjælper med åbningen og de får 12:30 hjælp af Pjerrot til at klippe det røde bånd inden forlystelsen åbner.

LÆS OGSÅ: MINBY.DK LAVER STOR TIVOLI-DOKUMENTAR

Forlystelsen Fatamorgana, der fik verdens premiere i 2016, er med sit 45 meter høje tårn, afsluttende med et minaret-inspireret spir, blevet et pejlemærke i Tivoli. Den var i sin tid den eneste af sin slags i verden, hvor der var hele tre forlystelser samlet i en.

I familieudgaven af Fatamorgana sidder passagerne to i hver gondol, den ene bag den anden. Gondolerne er scenograferede som vilde dyr. Det går ikke helt så stærkt, så der er mere tid til at nyde udsigten over København. I bunden af forlystelsen kan de mindre børn køre i biler designet som sjakaler og kaniner. Fatamorgana var den første forlystelse i verden, der indeholdt tre forlystelser i én.

“Gæsterne kan godt opfatte en tur i Fatamorgana som en ”potentiel fare”, der fremkalder angstens sved og hurtig hjertebanken. Men når de har har afsluttet turen, og alt er gået godt, så bliver forlystelses-entusiasterne ofte ramt af en følelse, der mest af alt minder om en lykketilstand. Det er præcis det en forlystelse af de vilde skal kunne klare,” siger Tivolis pressechef Torben Plank i en pressemeddelelse.

Tivoli har alene i år investeret for cirka 100 millioner kroner i forlystelserne, når ældre forlystelser erstattes med nye. Der kommer blandt andet antennefri radiobiler senere på sommeren og rutsjebanen Odinexpressen bliver til jul erstattet af Mælkevejen. I april var der premiere på Kamelen, der allerede nu er blandt de populæreste forlystelserne for børnene.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Lærere fra Hanssted Skole vinder særpris

Automekanikeren er autodidakt: Brian storsælger vin ad libitum