Lars Nissen og Maria Rejnhold Kjær har overtaget Nybolig på Gammel Kongevej fra Gitte Grønlund. Pr-foto
in ,

Haha 😆 Like 👍

Nye indehavere af Nybolig på Gammel Kongevej

RUTINERET TEAM: Maria Rejnhold Kjær og Lars Nissen er nye indehavere af Nybolig på Gammel Kongevej 134. 1. maj overtog de forretningen fra butikkens mangeårige indehaver, Gitte Grønlund.

Maria Rejnhold Kjær og Lars Nissen har tilsammen 25 års ejendomsmæglererfaring.

»Vi har siden 2012 arbejdet tæt sammen og kender hinanden virkelig godt, og vi har både oplevet, når markedet går op og ned. Vi har samlet solgt og kommissioneret alt fra nybyg til håndværkertilbud, fra garager til parcelhuse og flere hundrede lejligheder, så vi føler os ret godt rustet til at løfte opgaven sammen med de kompetente medarbejdere, der allerede er i forretningen,« siger Lars Nissen.

Maria Rejnhold Kjær ser frem til at komme i gang med det nye eventyr:

»Vi er begge drevet af en stærk trang til at skabe resultater og yde høj service. Derfor bliver det utroligt spændende at skulle bygge det hele op og træffe alle de afgørende beslutninger selv. Vi er vant til at arbejde hårdt og struktureret. De egenskaber får vi helt sikkert brug for, når vi skal hjælpe boligejerne trygt videre,« lyder det fra Maria Rejnhold Kjær.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Enke til mand med Alzheimers: ‘Inderst inde var han stadig Leif’

En himmerigsmundfuld ved gæstebud i præsteboligen