in , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

14-årig skoleelev: Ville det ikke være sejt, hvis du startede en kædereaktion?

Grøn klumme. 14-årig skolelev giver opsang til politikere og alle andre voksne. »Hvorfor gå i skole, hvis vi alligevel ingen fremtid har?« skriver Nora Køster Zittlau blandt andet.

Af Nora Køster Zittlau

14 år, Randersgade Skole

Klimakamp: Vi har en planet. Vi er cirka syv en halv milliard mennesker. Vi har kun en chance, men vi kan alle gøre en forskel.

Jeg er enig med den svenske pige Greta, som skolestrejker for klimaet. Politikerne gør ikke nok for at stoppe drivhusgasserne og global opvarmning. Alle os unge burde skolestrejke.

For hvorfor gå i skole, hvis vi alligevel ingen fremtid har?

Vi har en masse problemer, her i verden. Vi udleder flere milliarder tons fossile brændstoffer. Vi har også en masse køer gående rundt omkring, som også udleder en masse metan.

Der er også mange steder ekstremt madspild, og andre steder ekstrem sult. Vi har mange naturkatastrofer, og årsagerne til mange af dem er global opvarmning, som også er et problem i sig selv. Vi har en hel del plastik, der flyder rundt ude i havet. Temperaturen bliver varmere, over alt. Og alle de her ting hører under emnet klimaforandringer.

Et andet problem er, der er mange varer bliver transporteret rundt mange steder i verden, fordi det er billigere at transportere varer fra f.eks. Kina, end at lave dem her i Danmark.

En løsning kunne være at vi satte afgifterne op, så det bedre kan betale sig at købe varer fra vores eget land og på den måde spare en masse CO2-udledning. Vi kunne også skrive på produkterne, hvor meget der er er blevet udledt, så vi alle får et bedre overblik, når vi køber en vare. Så kan man selv beslutte, om man helst vil købe et billigt produkt, der har udledt meget CO2, eller om man hellere vil købe et produkt, der er dyrere, men til gengæld er meget bedre for klimaet.

Så hvad kan politikerne gøre? De kunne selvfølgelig bruge min løsning på det der med transporten.

De kunne sætte prisen ned på elbiler. Lave mere transport drevet af bæredygtig og vedvarende energi, i stedet for fossile brændstoffer.

Politikerne kunne lave mere lovgivning inden for genbrug. Man kunne f.eks. genbruge det vand, man bruger til at bade og vaske hænder i – det kunne man måske genbruge i toilettet?

De kunne støtte bæredygtige firmaer. Lave flere pantsystemer for flere typer flasker eller lave pantsystemer med andre ting. Man kunne også lave bedre affaldssorteringssystemer ved at markere de forskellige slags plast, glas og metaller – f.eks. i forskellige farver, så det bliver meget nemmere.

Og ja, det kan da godt være de har taget nogle beslutninger. Men er ”nogle” nok? Er klimaforandringerne stoppet? Lige nu udleder vi på verdensplan mere CO2, end vi f.eks. gjorde for 20 år siden. Og udledningen er 50 procent højere, end den var i 1990.

Er det godt? Nej. Så ja, de har måske gjort noget, men ikke nok, og nu må de altså snart til at gøre noget mere!

Min klasse og jeg har i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro, arbejdet på projektet ”Generationsverdensborger”. Vi har været på besøg hos Respect Resources, Buddha Bikes, Veras vintage og Donkey Republic. De agerer alle bæredygtigt og sætter pris på genbrug og bæredygtighed.

Respect Resources arbejder på at sælge bæredygtigt tøj, hvor de sætter fokus på hvilke kemikalier, der er i produkterne. Buddha Bikes laver og reparerer cykler og genbruger alle cykeldelene på en cykel.

Veras Vintage har et bæredygtigt genbrugskoncept, hvor man både kan købe tøj fra dem og aflevere tøj til dem, som kan blive solgt videre. Og til sidst Donkey Republic, som er et bæredygtigt cykeludlejningsfirma.

Jeg synes, at flere firmaer burde være forbilleder og burde tænke mere bæredygtigt. Både fordi det hjælper klimaet, men også fordi det udbreder budskabet om bæredygtig livsstil.

Men hvorfor er det egentligt, at der ikke er flere, der gør noget?

Hvad kan man som borger gøre? Der er meget, man kan gøre, men det gør kun en forskel, hvis vi er mange om at gøre noget. Du kan for det første skære ned for dit kødforbrug.

Hver dansker spiser gennemsnitligt 52 kilo kød om året. Og en almindelig ko spiser cirka 25 ton hø og grønt om året. Og en normal ko giver cirka 285 kg kød, når den bliver slagtet. Prøv at tænke på hvor lidt kød, en ko egentligt giver i forhold til hvor meget grønt, den spiser? Og tænk over hvor meget kød vi danskere spiser?

Hvis vi kun levede af grøntsager, ville der være meget mere mad. Så ville mad sikkert blive billigere, og fattige kunne få mere mad.

For at være mere miljøvenlig kan man f.eks. også have den samme indkøbspose med sig hver gang, man handler. Så slipper man både for at betale for nye plastikposer hver gang, og så sørger man for, at mindre plastik havner i naturen.

Viste du, at der bliver produceret 8,3 milliarder ton plastik om året? Og det skader ikke kun naturen, men også os mennesker, der flyver nemlig mikroplast rundt i luften, som vi indånder, og som sidder inde i vores krop lige nu faktisk. Det værste er næsten, at det går ud over naturen.

For eksempel forurener vi havet så meget, så fiskene spiser plastikken, og de kan ikke nedbryde det i deres maver, og derfor lider de så af det. Og plastikken bliver langsomt nedbrudt, når det ligger i vandet så længe, så der ender mikroplast ud i havet, og det bliver sværere og sværere at fjerne det.

Desuden kommer plastikken jo også med i fødekæden, når vi spiser fiskene, som spiser plastikket.

Du kan også overveje din transport noget mere, måske kan du tage toget eller cykle noget oftere i stedet for at køre i bil?

Danmark er faktisk et af de lande, hvor der bliver cyklet mest. Overvej lige hvor få mennesker, der sidder i en bil. Der sidder ofte et eller to mennesker, tænk på hvor meget CO2-udledning vi ville spare, hvis alle folk aftalte at slå sig sammen, så alle bilerne blev fyldt op? Og du kan også overveje din transport, når du skal på ferie. Du kan f.eks. køre i en bil i stedet for at flyve – eller du kan også tage toget.

Ville det ikke være sejt, hvis du startede en kædereaktion? Ud over du selv hjælper klimaet, kan du være med til at sprede budskabet, så andre også kan hjælpe klimaet.

Men hvad skal der til for at få politikerne til at åbne øjnene? Hvordan får vi dem til at tage flere bæredygtige beslutninger?

Det er os unge, der skal overtage verden, som vores forældre og generationerne før os har sviget og efterladt den, derfor burde det så ikke være os, der gør noget?

Spørgsmålet er, om politikerne ville tage global opvarmning mere seriøst, hvis vi unge viste mere interesse for det? I Belgien skolestrejker 30.000 børn. Vi er også børn, der skolestrejker her i Danmark, her har været et par strejker, men der kom for først for alvor mange børn den 15 Mars, foran Christiansborg. Vi var omkring 5000 børn, det var mange og det var virkeligt godt, men jeg synes, vi burde være flere.

Hvis vi sørgede for, at alle skoler underviste børn om global opvarmning, så de vidste alt om verdensmålene, ville der sikkert være flere, der gjorde noget.

Men faktisk er det ikke kun børn, der ikke ved nok, det er også voksne. Mine forældre viste intet om verdensmålene, før jeg fortalte om dem, det er ikke godt nok!

Det kan godt være, det er mit ansvar som borger at gøre en forskel. Men det er politikernes ansvar at brede budskabet og gøre det muligt for os borgere at leve mere bæredygtigt.

Så til alle jer derude, hvis i gerne vil bo et sted, hvor der er sikkert og rart. Et sted hvor vores børn, børnebørn og fremtidige generationer, kan leve, når vi engang er væk. Så husk nu at tage cyklen eller finde en skraldespand, næste gang du har noget skrald. Husk selv små ting, kan gøre en stor forskel.

Så hvis du et sted har et hjerte, som der ved hvad der er rigtigt og forkert. Så gør noget! Jeg ved du kan, verden ligger i dine hænder.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Stejlepladsen: Fiskerhavnens Venner overgiver sig aldrig

Ny udstilling: Tag på sommerferie med P.S. Krøyer og co.