PR-FOTO
in ,

Elsker 😍

Mudder og pigtråd – Soldater står bag alternativt forhindringsløb

FORHINDRINGSLØB. Der venter deltagerne mudder, høje vægge, tunge sten og pigtråd, når der 18. maj er Nordic Race i Amager Strandpark.

AMAGER STRANDPARK: »Embrace the pain« lyder slagordet på hjemmesiden for Nordic Race, og det bliver uden tvivl et motionsløb med kant, når Amager Strandpark 18. maj danner ramme om den anderledes udfordring.

I stedet for en rolig løbetur i smukke omgivelser støder deltagerne nemlig på mudder, høje vægge, tunge sten og pigtråd.

De tre stiftere af eventvirksomheden, der står bag Nordic Race, mødtes på en militær udsendelse og fik ideen til forhindringsløbet. I dag, syv år senere, har Nordic Race etableret sig som Danmarks største udbyder af forhindringsløb og samtidigt skabt en ny motionsbølge (artiklen fortsætter under billedet).

PR-foto

Mere end 56.000 danskere har siden 2012 kastet sig ud i udfordringen – et forhindringsløb, som strækker sig over fem kilometer. På vejen møder deltagerne 30 forhindringer i kategorierne styrke, fart og teknik.

Man kan deltage både som individuel og som hold. Som individuel er du uafhængig af andre og kan løbe efter at få den bedst mulige tid. Er der en forhindring, du ikke kan klare, skal du ud på en strafrute typisk på 200 meter ekstra løb.

Løber man som hold, kan man hjælpe hinanden på ruten og få en oplevelse af sammenhold og fællesskab.

Er man ikke helt i form lige nu, er der en mulighed mere 7. september, når der igen er Nordic Race, denne gang på Refshaleøen. Læs meget mere om de to events på https://nordicrace.dk/da/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Afstressning og livskvalitet på Huset KBH

Fernisering hos Dansk-Indisk Børnehjælp