Foto: Global Goals World Cup
in , ,

Verdensmål danner rammen om fodbold

SPORT: På tirsdag 14. maj, klokken 16.00-22.00, omdannes Bryghuspladsen ved BLOX til en arena, når Global Goals World Cup lander i København med en europæisk udgave; GGWCup Europe. Kvinder fra blandt andet Danmark, Spanien, England, Rumænien og Østrig vil kæmpe for en bedre verden i fodboldturneringen, der forvandler verdensmålene til en sport.

Rundt om arenaen vil der være talks, musik, mad, loppemarked samt udstillinger og særligt inviterede gæstedommere og kommentatorer som Pilou Asbæk, Cyron Melville, Sara Hjort Ditlevsen, Shaka Loveless, Kristian Jensen og Michael Falch hjælper spillerne med at nå deres mål.

Alle GGWCup Europe hold har kvalificeret sig ved at vælge et af FN’s verdensmål og tage action på det op til turneringen og der uddeles ikke kun point for antal mål. Under en GGWCup kan holdene nemlig også score point for kreativ stil, actions og involvering af publikum. I København uddeles desuden en særlig pris for bedste bæredygtige spilledragt i samarbejde med Global Fashion Agenda. Det mest sensationelle hold går videre til finalen, der afholdes i New York under FN’s generalforsamling.

Hele den store fodboldfest i København er gratis, dog kræves der forudbestilte billetter til de forskellige udstillinger og talks grundet pladsmangel. Billetter kan bestilles på www.billetto.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Museumsinspektører viser rundt: Kom med på tur i Storm P.s univers

Lokal bas-ekvilibrist varmer op for Princes Bass Ida