Nu opfordrer By & Havn alle københavnere til at komme med deres idéer, der måske kan være med til at præge Københavns Havn i fremtiden. Foto: Torben Åndahl/ Ritzau Scanpix

Elsker 😍

Kalder alle idémagere: By & Havn søger gode idéer til nye havneprojekter

BLÅ BYRUM. Har du en god idé til fremtidens udvikling af Københavns Havn? Så skal du slå til nu.

Af NORTH MEDIA BUREAU

info@minby.dk

UDVIKLING: Har du en idé til et spændende projekt eller en aktivitet, der kan søsættes i eller omkring Københavns Havn? Så skal du i den grad læse videre, for nu inviterer det københavnske selskab By & Havn alle idérige hoveder til at byde ind med nye aktiviteter til Københavns blå byrum. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Idémagerne kan være alt lige fra foreninger, virksomheder, enkeltpersoner til gud og hver mand. Det vigtigste er bare, at du har en god idé og en klar forestilling om, hvordan den kan føres ud i livet. Der vil være ansøgningsfrist hver anden måned, og første frist er 2. juni.

»Vi ser frem til at modtage en hel masse nye projekter og møde de mange aktører, som har lyst til at være med til at skabe endnu mere liv i havnen. Og så er vi glade for at kunne hjælpe. Hele dette projekt er både til fordel for ansøgerne, der får klarere linjer for, hvordan de skal søge, og jeg er helt sikker på at det skaber en bedre udvikling af havnen,« siger Per Schulze, der er udviklingschef i By & Havn.

Det skal du lægge vægt på i din ansøgning

Idéindsamlingen er en del af en større strategi, som selskabet lancerede tilbage i marts måned. Her er ambitionen at skabe en levende havn sammen med brugerne.

Der er allerede en lang række af aktiviteter i havnen, men størstedelen af dem er koncentreret omkring inderhavnen i sommermånederne, og derfor ønsker By & Havn at sprede aktiviteterne ud til hele havnen og hele året.

I vurderingen af ansøgningerne lægger By & Havn derfor vægt på, at aktiviteterne spreder byliv til hele havnen, fungerer hele året, inddrager en bred kreds af aktører, henvender sig til nye målgrupper i havnen, har en bæredygtig og inkluderende profil og rummer brugerinddragende elementer. Når selskabet har modtaget ansøgningerne, vil alle ansøgninger blive vurderet i forhold til realiserbarhed, kvalitet og havnestrategiens målsætninger.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Fire spillesteder får penge til fed lyd

Andrea Stokholm Overgaard udtaget til VM