Thyra Frank genopstiller ikke til folketingsvalget. Arkivfoto: Martin Sørensen

Thyra Frank siger farvel til politik

Folketinget: I flere år trak hun overskrifter i hele landet på sin særlige måde at drive plejehjemmet OK Lotte, der lå på Kochsvej. Stedet blev især kendt for den tidligere forstander Thyra Franks måde at drive Lotte med en lille en til kaffen og rødvin til de ældre.

I 2011 stillede hun op til folketingsvalget for Liberal Alliance og blev valgt ind. Ved valget i 2015 blev hun ikke valgt ind, men endte alligevel som ældreminister, men nu siger hun farvel til politik.

På sin facebook-væg skriver hun:

’Alting har sin tid, og efter grundige overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke stiller op til det kommende Folketingsvalg.

Peter (hendes mand, red.) fylder 79 år her i maj, og jeg 67 på fredag, og efter 37 års arbejde i ældreplejen og nu 6 år i politik, er det blevet tid til et nyt livskapitel, hvor Peter og familien skal fylde langt mere end hidtil’.

Og så fylder Thyra Frank 67 år fredag 10. maj, så tillykke med det.

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Efter 144 års historie: Orkester giver afskedskoncert på søndag

Eksplosion på Gammel Køge Landevej i nat: Bombehund har undersøgt området