Foto:

Premiere på performance om køn

Performance: Onsdag 15. maj og torsdag 16. maj, begge dage klokken 20.00, afholder Dansehallerne verdenspremiere på værket »CONSUBSTANTION« af den portugisiske kunster Dinis Machado.

Dinis har arbejdet med koreografi siden 2008 og er i dag baseret i Stockholm. Han har en MA i koreografi på Doch samt studeret billedkunst på Mau Maus kunstskole i Lissabon.

Med sit nye værk stiller han spørgsmål ved hvad køn er og repræsenterer vores krop det menneske, vi egentlig er? Således udfordres vores ideer om, hvad køn og seksuel identitet er og kan være.

Det kropslige udfordres

»CONSUBSTANTIATION« er en queer drag performance, hvor en udvidelse fra binært køn og seksuelle identiteter skaber et imaginært væsen.

Dinis Machado søger efter et imaginært parallelt tredje køn. Glitrende kostumer udskiftes med geometriske objekter af betonmateriale; pop-koreografi ændres til uforudsigelige bevægelsesmønstre; popsange erstattes med tvetydige og slørede identitetshistorier sunget som en tolv-stemmet opera, som til sammen producerer ufuldstændig fiktion.

Gennem værket udfordres kropsliggørelsen af queer mentaliteten. En kropsliggørelse, der fornægter heteroseksualitet, maskulinitet og et tredje køn, og som samtidig paradoksalt nægter at opgive disse.

Værket kan ses i Warehouse9, Halmtorvet 11A. Billetter koster 40-135 kroner og kan købes online på www.teaterbilletter.dk.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Mors dag: Det kan I lave sammen

Udstilling zoomer ind på barske kår i Kenya