Skinnende ny asfalt ved englandsvej. Foto: Caroline Schneider Lambert.
in ,

Elsker 😍 Like 👍

Asfaltarbejde stødte på sporvognsskinner

VEJARBEJDE. Den nye Amagerbrogade er nu næsten færdig. Et nyt lag asfalt måtte dog fræses op, da man stødte på gamle sporvognsskinner.

AMAGERBROGADE: Den nye strøggade-udgave af Amagerbrogade har været nogle år undervejs. Men netop nu er det sidste vejarbejde ved at nå vejs ende på strækningen Holmbladsgade til Englandsvej.

Flere undrede sig dog, da de så et fint, nyt stykke asfalt blive strippet op igen, allerede inden dunsten havde lagt sig ud for Lidl-butikken tæt på målstregen.

Og selv om flere politikere har luftet tanken om en ny letbane på gaden under debatten om fremtidens Amagerbrogade, blev flere rækker af de gamle sporvognsskinner halet op af vognbanen i forrige uge.

Centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen Henriette Hall-Andersen forklarer:

»Den udførende entreprenør opdagede de gamle sporvognsskinner, da han var ved at asfaltere strækningen fra Shetlandsgade og frem til Lidl, hvor der skal laves en busplade, så busserne kan standse og starte uden at beskadige kørebanen.

Skinnerne lå meget tæt på asfaltoverfladen, så det var nødvendigt at skære i den nylagte asfalt og fjerne skinnerne, da de ellers ville ødelægge den kommende busplade.«

Vejbanerne og de nye cykelstier, som har fremstået bulede og ujævne, siden den nyrenoverede gade blev indviet i november, er nu beklædt med støjdæmpende asfalt, og så skulle det være ganske vist: Næsten to års konstant gravearbejde på brogaden skulle nu være ved vejs ende.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Pia Olsen Dyhr og Kristian Jensen krydsede de første politiske klinger på Sankt Annæ Gymnasium

Byfest: Pariserstemning på Værnedamsvej