Billedtekst Nam harum quundae ium aut moluptas simposae. Foto:
in ,

Hvem er vejen opkaldt efter? Collin – en fremsynet embedsmand

Lokalhistorisk: Gaden, Collinsgade, ligger mellem Øster Søgade og Øster Farimagsgade, tæt på Lille Triangel. Hvem er så den Collin, gaden er opkaldt efter?

Jonas Collin blev født 6. januar 1776 i København og døde her 28. august 1861 og var en dansk jurist og gehejmekonferensråd – oprindelig en titel for kongens nærmeste rådgivere udenfor rigsrådet, men fra slutningen af 1700-tallet mere en ærestitel. Han var således en indflydelsesrig embedsmand i enevældens sidste årtier.

Jonas Collin var eneste barn af inspektør for Klasselotteriet Niels Collin og hustru Ingeborg Bolten. Han tog juridisk embedseksamen i 1795 fra Københavns universitet, allerede som 19-årig.

I 1802 blev han gift med den lidt ældre Henriette Christine Hornemann, der havde to døtre fra et tidligere ægteskab, og sammen fik de yderligere fem børn.

Han havde haft lyst til at gå sagførervejen, men moderen ønskede, at han skulle arbejde hos faderen, så han kunne arve den ret indbringende bestilling ved lotteriet, og han føjede sig hende.

Fritiden, som der var meget af, anvendte han til forskellige studier, bl.a. sprog, deriblandt italiensk, matematik, filosofi og naturvidenskaber. I 1800 tog han således landmålereksamen og skrev afhandlinger. Jonas Collin deltog også som medlem af Drejers Klub, der i København repræsenterede det videnskabelige og æstetiske liv.

Familien Collin boede indtil 1838 i en nu nedlagt gård i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv, derefter i Amaliegade 9, hvor huset stadig kan ses.

Faderens død i 1807 reddede Jonas Collin fra lotterivejen, som ikke interesserede ham, i stedet blev han volontør i Rentekammeret og Landvæsenskontoret. Her blev han blev hurtigt fuldmægtig i Rentekammerets Danske og Norske Kancelli samt i Finanskollegiets sekretariat. Dette ualmindelig hurtige avancement vidner om en sjældne dygtighed, nidkærhed og arbejdsevne, som i løbet af det næste halve århundrede skulle gøre ham til en af de ledende mænd i statens tjeneste.

Finanskollegiet var en central statsfunktion, idet alle udgifter skulle kontrolleres og godkendes her, inden de kunne sendes til kongen for godkendelse.

Han fik hurtigt andre vigtige hverv, blev således bankkommissær i Kurantbanken i 1808, og i 1812 var han medlem af en kommission som havde til opgave at støtte byggeri i København med statslån.

I 1815 blev han assessor i Finanskollegiet, og var dybt involveret i forordningen af 5. januar 1813 ”om Forandring i Pengevæsenet for Danmark og Norge samt Slesvig og Holsten”. Her blev al formue og gæld i Danmark ved forordning nedskrevet til en tiendedel. Han slap igennem turmulten efter indgrebet, og blev i en årrække tæt rådgiver for de skiftende finansministre.

Det er betegnende for Collins indsigt og åbenhed, at han allerede den gang anbefalede, at forlade den tunge og ikke specielt effektive kollegiale forretningsgang og indføre en egentlig ministeriel administration.

Denne tanke blev dog først realiseret år senere, efter omvæltningerne i 1848. Han blev 1816, ved en omstrukturering af kollegierne, finansdeputeret.

I 1841 udnævntes han til første finansdeputeret, og var nu en nøgleperson i administrationen. Alle opgaver som ikke var rutineopgaver, skulle forbi hans hånd. og han løste effektivt alle opgaver, som han fik overdraget uanset om der var tale om en enkelt opgave eller han deltog i en kommission.

I 1820 stiftede han, sammen med etatsråd Bech, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. I 1822 fik han ideen til Rysensteens Badeanstalt, var i 1824 medstifter af Athenæum og af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i 1829 af Kunstforeningen og af Rosenborg Brøndanstalt, i 1832 af Selskabet til Hesteavlens Fremme, fra 1820 medlem og senere bestyrer af Efterslægt selskabet, i 1819 plantede han Kongelunden på Amager, i 1834 var han med til at fremkalde den første danske industriudstilling, fra 1821-29 og atter fra 1842-49, var han medlem af direktionen for Det kongelige Teater; ikke blot i dets administrative styrelse og økonomiske affærer, som indeholdt mange ”Musereder”, bragte han orden, men også i kunstnerisk henseende hjalp han.

Jonas Collin var involveret i mange andre aktiviteter, og således en af samfundets store drivkræfter, som gik til opgaverne med en, for tiden, usædvanlig udviklings- og forandringsorienteret indstilling..

Efter sin afskedigelse i 1855 levede Collin stille og tilbagetrukket i sin families kreds, lykkelig med sine børn og børnebørn, elskværdig og livlig som altid, omgivet af alles højagtelse og hengivenhed, besjælet af uformindsket kærlighed til land og folk, liberal i sin tænkemåde og jævn i sit væsen, bevarende næsten til det sidste sin ånds og tankes friskhed.

Han døde 28. august 1861, altså i sit 86. år.

Lokalhistorisk Forening og Arkiv, Bryggervangen 3

www.2100lokalhistorisk.dk

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Årets Amagerbutik åbner ny filial ved Amager Strandpark

Han genopdagede Tivolis DNA