OK Klubben har flere musikalske toner på programmet. En af dem bliver sunget af Ann Farholdt. Pr-foto
in ,

Frederiksberg Dage er OK

UNDERHOLDNING: OK Klubben i Den Gule Villa på Dirch Passers Allé har en masse musik og sang på programmet lørdag 11. maj, hvor tre sangere synger. Med på programmet er også en koncert med 3xDreisig i samarbejde med Opera Frederiksberg.

Sidste år var der også masser af musik udenfor Den Gule Villa, og i år vil OK Klubben prøve at gentage successen.

Klubben har sat nogle af de bedste solister fra Søndgas matinéerne i stævne. Musikken starter kl. 14.00 og der er gratis adgang.

Mød en crooner

Jazzsangerinden Ann Farholt kan opleves på scenen. Hun dannede makkerpar med Jesper Thilo i mange år, men har i dag sit eget orkester. Og så er hun en af Bakkens Hvile syngepiger.

Mød også crooneren Jesper Bruun Pajor, der byder på evergreens fra ’The Great American Songbook’, der er inspiration fra- og musikalske referencer til bl.a. Frank Sinatra, Tony Bennett og Nat King Cole.

Han har i flere år været frontfigur i bigbandet Big Blue Band.

Du kan også se frem til at møde Zofia Katrine Hedvard, der er en rutineret jazz- og cabaretsangerinde med mange shows i bagagen både inden for musik og teater. Hun er også tovholder på søndagsmatinéerne.

Hun er inspireret af jazznavne som Doris Day, Sarah Vaughan, Ella Fitzgerald, Bille Holiday, Leo Mathisen og Marylin Monroe.

Alle er velkomne til at slå vejen forbi Den Gule Villa.

Musikken fortsætter

Dog stopper musikken ikke her, da der kl. 16.00 er koncert med 3xDreisig’er, som Opera Frederiksberg præsenterer.

Du kan opleve tre sopraner med navnet Dreisig på scenen, og pianisten Flemming fra familien er også med. Inge, Elsebeth og Marie Dreisig har i lige linie det samme blod i årerne. Inge er storesøster til Elsebeth og Marie er Elsebeths datter.

Så fra kl. 16.00 kan du læne dig tilbage og nyde tonerne fra blandt andre Puccini, Verdi, Dvôrak og Mozart.

Koncerten er støttet af Frederiksberg Kommune. 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Christianshavn: En bydel i støv

Grimm: Grum, grusom og glimrende