Strippen hænger tilbage, men plakaten er forsvundet fra lygtepælen i Kastruplundgade. Foto: Phillip Østergaard
in , ,

Sur 😠

Knap nok hængt op: Valgplakat-hærværk i Kastruplundgade

KASTRUP: I lørdags ved 13-tiden var Phillip Østergaard, formand for SF Tårnby-Dragør, sammen med andre fra SF i Kastruplundgade og hænge valgplakater op for partiets kandidat til Europa-Parlamentet, Troels Stru Schmidt.

Men det var ikke lang tid, plakaterne fik lov at hænge i fred.

»Jeg fik en Facebook-besked fra en, som jeg ikke kender, om at hun havde set nogle ødelagte plakater i Kastruplundgade. Jeg tog ud og så på det, og der var fjernet otte plakater, så der kun var to tilbage ovre ved kirken,« fortæller Phillip Østergaard i dag tirsdag.

Plakater opsat af andre partier var ikke blevet rørt.

Tror, at klimabudskabprovokerer

Til daglig er Troels Stru Schmidt programleder i Ingeniørforeningen, har en ph.d. i udviklingspolitik og har tidligere arbejdet for FN, hvor han blandt andet var udsendt til Den Dominikanske Republik for at undersøge klimaforandringernes påvirkning af landets bananfarmere.

Troels Stru Schmidts plakater fik ikke lov at hænge længe. Valgfoto

Budskabet på plakaterne er ’Klimaet tåler ikke mere varm luft – handling nu,« og det falder ikke i alles smag, mener Troels Stru Schmidt.

»Det er ærgerligt og åndssvagt, at man ikke kan holde fingrene fra vores valgplakater og rive dem ned. Måske er nogen blevet provokeret af, at jeg hele tiden taler om klima og gør opmærksom på, at vi står med 200 mio. klimaflygtninge om bare én generation. Men det er stadig den vigtigste sag for mig, og vi bliver ikke skræmt af hærværk. Tværtimod, vil vi nu kæmpe dobbelt så hårdt for sagen,« siger Troels Stru Schmidt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Stillads styrtet sammen: Ingen tilskadekomne

Se billederne: I kø for at hilse på borgmesteren