DM-jubel på Nørrebro. Foto: BKA.
in , ,

Elsker 😍

BK Amager tog DM-guldet

BASKETBALL. Det var et velforberedt BK Amager-hold, der gik på banen i Nørrebrohallen i lørdags. Foran 2-1 i finaleserien udløste sejren i finalekamp nummer fire over Stevnsgade det danske mesterskab.

NØRREBROHALLEN: Basketklubben Amager er i denne sæson igen tilbage i den bedste dameliga. Og hvilket comeback blandt landets bedste: I den fjerde ud af fem mulige DM-finalekampe satte Amagers kvinder Stevnsgade til vægs på eget gulv og snuppede titlen.

Forud var gået en hjemmesejr til hvert hold – først 81-54 til Amager, dernæst 88-82 til Stevnsgade – inden tredje opgør i Amagerhallen onsdag.

I en tæt proppet overværede de mange tilskuere, inklusive borgmester Allan Andersen, at BK Amager bragte sig foran 2-1 i serien ved at vinde 89-54.

Her blev også årets spiller i Dameligaen 2018/19 kåret: Amagers egen Dynn Leaupepe.

Lørdag gjaldt det så fjerde finale i Nørrebrohallen, den første af to DM-matchbolde til amagerkanerne.

Amager startede bedst ud med hårdt forsvar, hvor Emilie Fogelstrøm holdt Stevnsgades Hanna Sheik i kort snor, og med flotte trepoints-scoringer af Ida Klussmann og Maria Dinesen kom Amager godt i gang: Ved halvleg var stillingen 30-38 i Amagers favør.

Stevnsgade kæmpede bravt, men Amager arbejdede hårdt i forsvaret, mens de to amerikanske spillere Valery Driscol og Dynn Leaupepe også kom i gang i angrebet.

Efter tredje periode var stillingen 47-56. Fjerde periode var præget af lidt nervøst spil, men Amagers rutine banede vejen for sejren, så Amagers anfører kunne løfte pokalen til stor glæde for de flere hundrede fremmødte Amager-tilskuere.

Topscorer fra Amager blev Dynn Leaupepe med 20 point, Ida Klussmann 16 point, Valerie Driscol 15 point, Maria Dinesen 13 point og Emilie Fogelstrøm 9 point.

Dynn Leaupepe blev samtidig kåret til finaleseriens bedste spiller.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Grøntsagernes dronning udgiver kogebog

DragørGruppen udstiller i Havnegalleriet