Bellahøj Svømmestadion blev bygget for 12 år siden med det første 50 meter bassin i København. Nu er svømmehallen lukket på ubestemt tid, mens der bliver foretaget yderligere undersøgelser af indeklimaet. Arkivpressefoto
in , , , ,

Sur 😠 Ked 😭

Undersøger for skimmelsvamp: Svømmehal er lukket

Der skal foretages endnu flere undersøgelser af indeklimaet, så kommunen har lukket Bellahøj Svømmestadion på ubestemt tid. Svømmere henvises til Hillerødgade Bad og Hal, der er nærmeste lokale svømmehal.

Det er for tiden ikke muligt at svømme i Københavns eneste svømmehal med 50 meter bassin.

Svømmehallen er netop blevet lukket – det sker da der skal foretages yderligere undersøgelser af skimmelsvamp.

Som tidligere beskrevet blev svømmehallen undersøgt efter klager over lugtgener fra brugerne, og Teknologisk Institut fandt skimmelvækst i terrazzogulvet.

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp i stor svømmehal: Lukker til september

Derfor valgte Købehavns Kommune at bruge 40 millioner af budgettet fra sidste år på at renovere hallen med nyt gulv. Den renovering er planlagt til december 2019 og cirka otte måneder frem, hvor svømmehallen vil være helt lukket.

Da skimmelsvampen blev kendt, valgte Det Nationale Træningscenter, hvor mange landsholssvømmere holder til, at flytte deres træning til øvrige haller med 50 meter bassin, som er nødvendigt for elitesvømmere.

Argumentet var ifølge sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, at landholdssvømmere opholer sig mange timer i hallen og er udsat for en større eksponering af skimmelsvamp.

Men trods landsholdets beslutningen, valgte kommunen ikke at lukke svømmehallen for offentlig svømming med henvisning til, at Teknologisk Institut havde vurdereret, at det ikke udgjorde en alvorlig sundhedsrisiko, som det hed.

Men nu har kommunen altså valgt at lukke svømmehallen helt, mens der foretages yderligere undersøgelser af indeklimaet.

På Bellahøj Svømmestadions hjemmeside henviser man til Hillerødgade Bad og Hal, som den nærmeste svømmehal.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

Jeg interesserer mig virkelig for det lokale

Festival: To dage med hård rock i Amager Bio

Barndomsgaden rejser et kunstværk for Klaus Rifbjerg