Også i år vil fire klappekøer trisse rundt i Højmosen ved Utterslev Mose. Arkivfoto: Michael Paldan

Elsker 😍 Like 👍

Fire klappekøer flytter ind i mosen

MUH: Søndag 12. maj flytter fire flotte køer ind i Højmosen, området mellem Søborghus, Frederiksborgvej og Grønnemose Allé.

Højmosen Kogræsserlaug har fået dispensation til igen i år at have dyrehold, hvilket kommer beboerne og institutionerne i området ved Utterslev Mose til glæde.

Køerne er af racen Aberdeen Angus, hvis kød er af høj kvalitet, og vælger du at blive medlem af lauget, kan du købe en andel i en af køerne og dermed sikre dig noget godt oksekød.

Kommual kovending

Før jul besluttede Teknik- og Miljøudvalget at grønne, frivillige projekter i blandt andet Nordvest skulle spares væk, og det betød også et farvel til køer og får i Utterslev Mose. Efterfølgende blev beslutningen dog ændret, og fire projekter i Utterslev Mose, nemlig Bekæmpelse af mink, Kogræsserlauget, Fåregræsserlauget og Utterslev Mose Naturplejelaug fik lov at fortsætte.

Optimistisk formand

»Vores brugsret til området er opsagt af kommunen med udgangen af 2019, ligesom 38 andre projekter er opsagt på grund af nedskæringer i forvaltningen, men vi er i positiv dialog med kommunen og føler os fortrøstningsfulde i forhold til, at vi også i de kommende år kan sætte køer på græs i Højmosen og bidrage til naturplejen og den rekreative værdi af området,« siger Majken Salomon Hess, som er formand for kogræsserlauget.

Se mere om arrangementet søndag på Facebook-siden Højmosen Kogræsserlaug, hvor der løbende opdateres.

LÆS OGSÅ: Kommunal kovending: Køerne kan blive i Utterslev Mose

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Ny restaurant på vej til Rentemestervej

Venstresving forbudt skulle hjælpe, men Vordingborggade er stadig en trafikprop