Frederiksberg Kommune har flere gange forsøgt med skolemad, nu prøver man en gang til. Arkivfoto: Michael Paldan

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Ny skolemadsordning på vej efter sommerferien

MAD. En ny skolemadsordning starter op på skolerne efter sommerferien, der er afsat 2,3 millioner kroner årligt i tre år til ordningen.

Skoler: Nu er det måske snart fortid med den hjemmesmurte madpakke eller pizzastykket fra den lokale pizzamand, hvis far og mor ellers synes om ideen om en ny skolemadsordning.

For en del år siden prøvede Frederiksberg Kommune sig med en skolemadordning, hvor Diakonissestiftelsens køkken lavede maden. Men det endte med at ordningen stoppede, da det kneb med at få økonomien til at løbe rundt.

Næste skridt er at finde et køkken, der kan levere maden, men også at maden er i topform, så elverne har lyst til at spise den og forældrene vil betale for maden.

Billig mad til alle

På Tre Falke Skolen på Sønderjyllands Allé har man i et par år haft pæn succes med en madordning, der ikke har skyhøje priser, og eleverne har også fortalt, at de kan lide maden.

En af de lokale politikere, der har kæmpet for en skolemadsordning er Michael Vindfeldt (S)

»Socialdemokratiet har i årevis kæmpet for en skolemadsordning på Frederiksberg, fordi det er så indlysende rigtigt, at mætte børn lærer bedst. Vi tror på, at tilbud om skolemad kan give flere børn muligheden for at få et godt og nærende frokostmåltid og dermed forbedre både trivslen og indlæringen. Og så er det rigtig godt, at man ved den valgte model gør det meget billigt for familier med en lav indkomst og købe skolemad.«

Starter til sommer

Skolemadsordningen skal i EU-udbud. Den kommende leverandør skal pakke den bestilte mad og levere den i emballage, der så bliver fordelt til de elever, som har bestilt skolemad.

Det er et enigt Undervisningsudvalg, der står bag forslaget. Håbet er, at ordningen kan starte op på skolerne efter sommerferien.

Tanken er at etablere en tilskudsordning til skolemaden, så forældre der f.eks. er berettiget til en hel eller delvis friplads i SFO eller klub, også kan få tilskud når der købes skolemad.

I budget 2019 er der afsat 2,3 millioner kroner i tilskud til skolemaden pr. år i en treårig periode.

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Venstresving forbudt skulle hjælpe, men Vordingborggade er stadig en trafikprop

Pludselig blev der råd til den cykelparkering, de ikke ville have