Amr Adel Alsailg styrede debatten og dilemma-spillet om vold og krig på Hovedstadens Kristne Gymnasium. Foto: Martin Sørensen

I krig og fred: Skal man altid vende den anden kind til?

Sidste uge havde Hovedstadens Kristne Gymnasium besøg af unge arabiske dialogambassadør til en snak om selvtægt og krig.

Kan vold retfærdiggøres, hvis målet er fred? Det var et af spørgsmålene, som unge 1. gere fra Hovedstadens Kristne Gymnasium skulle diskutere på engelsk, da de sidste uge havde besøg af fire dialogambassadør.

Diskussionen var heftig og de unge kom omkring 2. verdenskrig.

Formålet med debatten og med besøget fra ambassadørene var netop at tage stilling til grundlæggende dilemmaer i verden og lære at argumentere trods forskelle i religiøs opfattelse.

Lederen af diskussionen Amr Adel Salilg kommer fra Egypten og han roste de unge for aktivt at tage stilling og præge debatten med gode argumenter om at det for eksempel kunne forsvares at bruge vold i nogle situationer, hvis der var tale om selvforvar. Men overvejende mente de, at man skulle vende den anden kind til.

De unge arabiske dialogambassadører vil tage erfaringer fra Vanløse videre med til de dialogmøder, som de vil holde i deres egne lande i løbet i det kommende år. Dialogambassadør-projektet blev sat i værk af Dansk Ungdoms Fællesråd i 2009 med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabs Program (DAPP). Hvert år bliver et hold unge fra Danmark, Egypten, Tunesien og Jordan uddannet i at tale med og skabe dialog på tværs af religion, etnicitet, klasse og landegrænser.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Nedtælling til gadefest: Her er Distortions musikscener

Tyveri fra metrohegn: Har nogen set disse to store billedplancher?