in , ,

Sur 😠 Ked 😭

Tyveri fra metrohegn: Har nogen set disse to store billedplancher?

Kort før jul flyttede en ny historisk udstilling ind på metrohegnet ved Mozarts Plads. En udstilling, der fik titlen ‘Historien om Mozarts Plads – fra oldtid til metrotid’. Udstillingen består af en række store billeder, som har fået mange forbipasserende til nysgerrigt at stoppe op og kigge med.

I dag er synet dog blevet skamferet, for i slutningen af marts blev der nemlig stjålet to af de store værker, og de er endnu ikke dukket op. Derfor beder manden bag udstillingen, Paul-Erik Lind nu lokalområdet om hjælp:

»Hvis nogen skulle have kendskab til dette tyveri, så opfordrer jeg dem til at give mig et vink. Billederne måler 123 cm x 80 cm, så de egner sig næppe til ophængning i et privat hjem, så hvis nogen skulle have set de store billedplancher, vil jeg også meget gerne høre om det, så vi kan få dem op igen på rette sted,« skriver han i en mail til avisen.

Disse to værker er blevet stjålet fra udstillingen ‘Mozarts Plads – fra oldtid til metrotid’, som hænger på det grønne metrohegn rundt om Mozarts Plads. Pr-foto: Paul-Erik Lind

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

One Ping

  1. Pingback:

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

I krig og fred: Skal man altid vende den anden kind til?

Festlig indvielse af Langelands Plads