Inden længe er der nyt til folk, der elsker kunst og fodbold, for nu er Skjold Contemporary klar med et nyt arrangement. Foto: PR-foto.
in ,

To kulturer mødes: Kunst i omklædningsrummet

SYMBIOSE: Boldklubben Skjold på Østerbro har som den første fodboldklub i Danmark ansat en kunstnerisk konsulent i form af Frank Altschul Jensen, der med Skjold Contemporary vil forsøge at kombinere fodbold og kunst. Og nu har han så stablet sit første arrangement på benene.

Torsdag 9. maj kl. 19 inviterer Skjold Contemporary nemlig på en kunstnerisk aften af 2 x 45 minutter i omklædningsrum 6, hvor kunstneren Claus Ejner vil forsøge at bygge bro mellem kunst og fodbold gennem digtoplæsning og performance.

»Det, tilskuerne vil blive vidne til, er aggressiv og offensiv angrebsfodbold, hvor der dribles uden om, begås frispark og i nogle tilfælde endda straffespark imod store og små hverdagsproblematikker, store og små eksistentielle problematikker, store og små samfundsproblematikker,« fortæller Claus Ejner.

Arrangementet med Claus Ejner er den første af fire aftener, hvor Skjold Contemporary vil forsøge at give fodbolden et kunstnerisk præg.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men der er kun plads til 22 deltagere. Tilmelding sker via mail på frankalt@hotmail.com. Der vil desuden være mulighed for at nyde en øl eller vand under Claus Ejners performance i omklædningsrummet eller i pausen på Østerbro Stadion. nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Nyt forslag: Bilerne ud af byen – eller hvad?

Ny restaurant på vej til Rentemestervej