Foto: Sund By Walk and Run
in ,

Løbefest for psykisk sårbare

LØBESTÆVNE: Torsdag 9. maj kan mennesker med psykiske vanskeligheder som eksempelvis despression, angst eller skizofreni fra hele Sjælland for 15. gang være en del af Sund By Walk and Run. I år er non-profit-løbet flyttet fra Søndermarken til Fælledparken, for at komme tættere på de andre løbsfester, som Hovedstaden byder på.

»Det er vigtigt, at der også er løbsfester målrettet dem, som måske har svært ved at stille op til de traditionelle motionsløb. Det holder folk til ilden, at de har noget at træne efter og så selvfølgelig en mindeværdig oplevelse,« siger idrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Lisbeth Crafack.

Løbeturen giver ny energi

Der forventes over 300 deltagere som skal samle så mange runder de kan mellem klokken 12.00-13.00, hvor løbet slutter.

En af deltagerne, 63-årige Lennart Nilsåker fra Østerbro, skal være med for anden gang. Han fortæller; »jeg har haft psykiske lidelser hele mit liv, siden jeg var 20 år. Hvis det har været en dårlig dag, så får jeg ny energi og positive tanker af at komme ud og løbe. Jeg får et mentalt kick af det, og tænker på, hvornår jeg skal afsted næste gang. Jeg glæder mig til Sund By Walk and Run, der jo også er på min hjemmebane på Østerbro i år.«

Komikeren Sebastian Dorset live-kommenterer løbet og holder stemningen på kogepunktet. Festen åbnes klokken 10.30, hvor deltagerne kan prøve Panna bold, Disc-golf, få massage og høre mere om løbeklubben Spartas løbehold, samt IFK 98’s mange idrætstilbud. Musik og underholdning leveres af bandet »Rødderne«.

Det er muligt at møde op og tilmelde sig på dagen.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Cityringen nærmer sig: Nu kan du se en af de nye stationer

Det store indsamlingskup: Kendt forbryderbande skal genopstå