Steen Houby har været låsesmed i 30 år og netop købt en el-scooter for at gøre noget for klimaet. Foto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Wow 🤩

Låsesmed på elscooter: Det er på tide at tænke på klimaet

Steen Houby fra låsefirmaet Sikret har som den som den første låsesmed i landet købt en el-scooter. Fordi det er på tide at tænke på klimaet. Og så er det nemmere at komme rundt og parkere i byen.

Det kan ikke nytte noget, at man ikke passer på klimaet. Det siger indehaver af Sikret på Ålekistevej i Vanløse, Steen Houby. For små 100.000 kroner har han investeret i en el-scooter og er dermed han og kompagnonen i Sikret, Torben Kühl den første låsesmed i Danmark, der kører miljøvenligt rundt til kunder.

Tanken er, at vi skal bruge scooteren til vores lokale kunder, hvor der ikke er så langt – og på den måde kan vi også gøre reklame. Det er jo en måde at brande os selv på også, ”siger Steen Houby og erkender, at vel er scooteren købt for klimaets skyld, men det har også en daglig annonceplads og så gør det livet lettere når de skal til kunderne i City.

»Vi har både Det Kongelige Teater og D´Angleterre som kunder, og det er efterhånden helt håbløst at komme frem i bil og finde en parkeringsplads. Her vil scooteren klart være en fordel,« siger Steen Houby.

Steen Houby er 57 år og fra en generation, hvor man ikke gik op i klimaproblematikken. Men han er mere og mere bevidst om det, og ellers skal hans børn nok sørge for at minde ham om det.

»Vi har også tænkt på at få solceller, det vil også spare på forbruget – man er nødt til at være med til at tage ansvar for vores klima,« siger han.

Den store låsesmed, Sikret, på Ålekistevej har både private og offentlige kunder, blandt andet institutioner i Københavns Kommune som skal have fixet låsene.

Kunder uden tøj på

Og så er der selvfølgelig de akutte tilfælde hvor kunder har låst sig ude.

»I gamle dage var der mange lejligheder uden bad og folk badede i kælderen. Jeg kan huske flere gange, hvor vi er kommet ud til en kunde, som har været i bad i kælderen og smækket sig ude. Så møder man folk uden en trævl på kroppen. Så gælder det om at sparre på de kvikke bemærkninger, selvom det kan være fristende.«

Skal du ind her?

Der er også flere gange, hvor låsesmedene må agere en slags politibetjente.

»Hvis folk ikke kan legitimere sig, fordi deres pung eller lignende ligger hjemme, så har vi en række spørgsmål til dem, det er helt standard, og montøren ved lige, hvad han skal spørge om. Nogle gange har vi prøvet at komme ind i lejligheden og så siger vi, lad os gå ud i køkkenet, og så går folk en anden retning – så er det med at gribe fat i kraven på dem og sige, du skal vist ikke være her,« siger Steen Houby.

Han glæder sig til at køre rundt på el-scooteren, og hvis det bliver en succes, vil han købe flere.-

»Vi tænker, at det på den lange bane godt kan betale sig for firmaet – det er jo en fin måde at brande sig på, så jeg vil tro, at det er tjent ind om nogle år. »

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

Jeg interesserer mig virkelig for det lokale

Efter protester fra borgerne: Nu rettes der op på trafikken i klimakvarteret

App viser Vesterbros bedste mad