in , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ked 😭 Wow 🤩 Like 👍

Vær beredt: Nu der kommer lørdags-fyrværkeri

Naboer til Tivoli bliver ofte overraskede, når lørdags-fyrværkeriet begynder. Sent lørdag aften, kl. 23.45 skydes årets fyrværkeri-sæson i gang.

Der er fyrværkerishow hver lørdag frem til 21. september og som noget helt nyt bliver det hver måned designet i samarbejde med en ny kvinde, der sammen med Tivolis fyrværkerimester sammensætter fyrværkeri, musik og farver.

LÆS OGSÅ:

Han maler på himlens lærred

Fælles for dem er, at de brænder for at udtrykke sig, og det er første gang de arbejder med musik og fyrværkeri. Det åbner for nye oplevelser for de mange fyrværkerifans. Kunstnerne har alle fået frie hænder til opgaven, så fyrværkerierne skiller sig mest muligt ud fra hinanden. Alle kvinderne vil også i løbet af sommersæsonen kunne opleves i Tivoli i mere vante sammenhænge.

“På scenen i Glassalen bringer vi nogle at de største showbiz-stjerner til live, og på himmelen over Tivoli får jeg lov at lege med en helt anden slags stjerner. At sammensætte et fyrværkeri  er en helt anden måde at være kreativ på, og jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet. Der er power i divaerne i Glassalen og der er power i et godt fyrværkeri,” siger sanger og diva Caroline Henderson i en pressemeddelelse.

Blandt de kvindelige fyrværkeri-instruktører er også Pernille Rosendahl, der ofte har optrådt på scenen.

”Fyrværkeri er et nyt medie, som jeg ikke er vant til, men det er altid godt at udfordre sig selv og prøve noget nyt. Jeg har jo stået på Plænen og kigget på den himmel, der nu bliver mit meget store lærred. Det havde jeg ikke lige regnet med, da jeg stod der, men jeg er så spændt på, hvordan det kommer til at se ud i virkeligheden.”

Mere fyrværkeri
Tivolis 176 års fødselsdag d. 15. august bliver også fejret med fyrværkeri og sommersæsonen lukkes og slukkes med festfyrværkeri den 22. september. Sidste år blev årets fyrværkerishows hårdt ramt pga. afbrændingsforbud pga. den landvarige varme sommer.

Da Tivoli åbnede for over 175 år siden var tre sole, en raket og en fontæne mere end nok til at imponere. I dag skal der en del mere til at betage publikum.

I morgen, lørdag 4. maj begynder det ugentlige fyrværkeri-show i Tivoli. Pressefoto: Tivoli

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

De har udviklet brætspil, som nu eksporteres: Det gælder om at tale sammen

Tag vovsen med på Amager Fælled 25. maj og støt et god formål