Kom til cirkusforestilling med din lokale cirkusskole. Arkivfoto

Se din nabo med en kugle for panden

Artister fra Vanløse Cirkusskole præsenterer otte forestillinger ved Damhusdæmningen.

Se din nabo i spagat, i luften eller med en kugle for panden.

Vanløse Cirkusskoles artister inviterer for tredje år i træk indenfor i cirkusteltet på Damhusengen med otte forestillinger med pirat-tema; Splitte mine bramsejl..

Cirkus Vanløse er Vanløses helt eget cirkus med Vanløseborgere i manegen og på publikumsrækkerne. Årets forestillinger giver publikum mulighed for at se artisteri, de kan identificere sig med og lade sig inspirere af. Forestillinger bliver til i det store fællesskab og alle bidrager, også til at sy alle kostumer og skabe scenografi

Cirkus Vanløse er en tilbagevendende begivenhed i Vanløse, der skal være med til at fremme Vanløses identitet som kulturby.

Oplev fantastiske jonglører, vilde akrobater, ekvilibristiske et-hjuls cyklister, forrygende luftnumre, klovnerier og fængende hula-hop shows – akkompagneret af et professionelt cirkusorkester.

Projektet er støttet af Vanløse Lokaludvalg og Kronen Vanløse.

Forestillingerne spiller torsdag 9. og fredag 10. maj klokken 10 og klokken 12.30. Lørdag 11. maj og søndag 12. maj klokken 11 og klokken 13. Forestillingerne torsdag og fredag er gratis for lokale institutioner – og både børnehaver og plejehjem har reserveret pladser.

Pris for entré er 35 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Nyt kultursted i Nordhavn har set dagens lys

Kom ned på Tommy Seebachs Plads