Når der 25. maj er ¿hundegåtur¿ på Amager Fælled, er det ikke kun for motionens skyld. Agria Dyreforsikring donerer 50 kroner per ekvipage til dyrevelfærd. PR-foto

Tag vovsen med på Amager Fælled 25. maj og støt et god formål

Amager Fælled: Lørdag 25. maj holder Agria Dyreforsikring traditionen tro ’hundegåtur’, og i år foregår den på Amager Fælled, skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.

Med gåturen støtter Agria Dyreforsikring hvert år et velgørenhedsprojekt, og i år går pengene til Dyreværnet. For hver ’ekvipage’ (person med en hund), der går med på turen, doneres 50 kroner. Sidste år løb donationsbeløbet fra de nordiske lande op i 200.000 til hundevelfærd.

Mange hunde mangler kærlighed, et hjem eller en ny familie, forklarer direktør i Agria Dyreforsikring Danmark, Tine Antvorskov.

»Det er vigtigt, at vi samler rigeligt med penge ind til Dyreværnets gode formål. Der er stadig mange hunde i Danmark, som har brug for at finde nye familier, der kan give dem kærlighed og nye trygge hjem. Dyreværnet gør et flot og vigtigt arbejde for at hjælpe hunde i nød og finde det helt rigtige hjem til dem,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Goodiebags og godbidder

Tine Antvorskov forventer, at der dukker 500 mennesker op til gåturen på Amager Fælled. Hun opfordrer hundeejere til at pakke picnic-kurven og få luftet hunden i selskab med en masse andre hunde.

Agria sørger for underholdning og goodiebags med godbidder. Derudover byder gåturen på stande, masser af aktiviteter og opvisninger.

Gåturen begynder klokken 11. Indtil klokken 13 bliver der sendt hold ud på turen fra krydset ved Artillerivej og Rundholtsvej. Arrangementet slutter klokken 14.30. Tilmelding sker på agria.dk. nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Vær beredt: Nu der kommer lørdags-fyrværkeri

I Idrætsparken: »Julius Andersens Vej er ofte et stort trafikalt kaos«