Frederiksberg Dage er for hele familien. Byens fest starter fredag 10. maj og ebber ud 12. maj. Arkivfoto: Martin Sørensen

Sur 😠

Så er der byfest: Frederiksberg Dage for hele familien

FRBDAGE. Er du klar til tre dage med Frederiksberg Dage fra 10.-12. maj. Der bydes på musik, byvandring, loppemarked og meget mere.

BYFEST: Loppemarked på Værnedamsvej, musik i Den Gule Villa, morgenmad på H.C. Ørsteds Vej og familiedag i Lindevangsparken er blot et lille udpluk af alt det, som hele familien kan opleve, når Frederiksberg Dage igen indtager byen.

Så tag venner, naboer og familien med ud på oplevelser lige fra fredag eftermiddag til søndag i dagene 10.-12. maj.

FRBDAGE bugner af kultur og oplevelser og alle er velkomne.

Den nye borgmester Simon Aggesen (K) ser frem til den oplevelse.

»FRBDAGE samler byen om en masse hyggelige arrangementer og aktiviteter, hvor nøgleordene er forår, fællesskab og Frederiksberg. Jeg glæder mig til at komme rundt i byen og mærke stemningen – og jeg håber, at rigtig mange har lyst til at være med.

Nye tiltag i programmet

Og så er der kommet et par nye oplevelser med i programmet, som den nye formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Nikolaj Bøgh (K), fortæller lidt om.

»I år har vi føjet nogle nye initiativer til de kendte og populære FRBDAGE-aktiviteter som gadefesterne og familiedagen. Med blandt andet fællesspisninger og tema-byvandringer sætter vi fokus på det, der er særligt for Frederiksberg; historien, det grønne og nærheden. Det glæder jeg mig til at opleve.«

Også formanden for Frederiksberg Erhverv, Christian Jensen, ser frem til byfesten.

»Det særlige ved FRBDAGE er den fælles Frederiksberg oplevelse, hvor vi får lejlighed til at opleve værdien af lokale butikker. Byens butikker har et motto, som lyder ’Lokale butikker- sammen skaber vi byen’.«

Du kan selv nærstudere hele programmet på frbdage.frederiksberg.dk eller følg med på facebook.com/frbdage.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

4. maj: Lys i vinduerne

Få friske øko-afgrøder med FællesGro