Sådan kommer Statens Naturhistoriske Museum til at se ud. Illustration: Lundberg/Tranberg Arkitekter
in , ,

Ked 😭 Wow 🤩 Like 👍

Nu begynder byggeriet: Nyt museum bliver bygget under jorden

BYGGERI: Byggeriet af det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have kan nu gå i gang. I dag, torsdag, uge indgik Vejdirektoratet, der er bygherre på byggeriet, en såkaldt  igangsætningsaftale med entreprenør Per Aarsleff A/S på museet, som skal bygges til Københavns Universitet.

Det nye Statens Naturhistoriske Museum vil bestå af en ombygning af eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset og nye underjordiske museumsrum. Museet bliver cirka 30.000 kvadratmeter, heraf vil cirka 15.000 kvadratmeter være i eksisterende bygninger. Størstedelen af de nye kvadratmeter bliver bygget under jorden.

Museum i topklasse

Det nye museum skal samle Københavns Universitets Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum til ’et museum i international topklasse’.

»Københavns Universitet har drømt om et nyt museum i mange år, og vi krydser fingre for en sikker gennemførsel af byggeriet uden forsinkelser,« siger rektor Henrik C. Wegener fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Museet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds.

Byggeriet går i gang fredag, og bygningerne til det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes at være klar ved årsskiftet 2022/2023.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Frederiksberg får nye udleveringssteder

Ny præst: I et kirkerum kan der forekomme en aflastning af egoet