Beboerne i Dalhusene har stor glæde af piletræet, som giver skygge og glæde på en varm sommerdag. Lana Hjort er en af de beboere, der har kæmpet for at træet skulle bevares, og det ser ud til at lykkes. Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Piletræet får lov at blive

 Det ser ud til, at beboerne i Dalhusene får lov til at beholde deres elskede piletræ. Det glæder Lana Hjort, der er en af forkæmperne for træet.

 Det vakte furore, da beboerne i Dalhusene fik at vide, at deres højt elskede piletræ i den fælles gårdhave muligvis skulle fældes. Sagen var den, at ejerne pensionskassen JØP i forbindelse med tagboliger ville bruge den plads, hvor træet står, som byggeplads til entreprenøren, der skal stå for den store renovering af lejlighederne.

LÆS OGSÅ: Beboere kæmper for piletræet: Det er vores åndehul i hverdagen

Men nu ser det ud til, at piletræet får lov til at blive også under byggeriet.

Arkitektfirmaet, der står bag renoveringen, Hune & Elkjær, har nemlig skrevet til beboerne, at de formentlig får lov til at beholde piletræet.

»Vi har således nu aftalt med entreprenøren, at han indretter byggepladsen i respekt for piletræet – med nødvendig respekt for rodnettet. Dette har betydet, at vi har måtte rokere rundt på skure og materielcontainere, men vi har i fællesskab fået det arrangeret,« skriver arkitektfirmaet i et brev til beboerne.

Lana Hjort er en af de beboere, der har kæmpet for at bevare piletræet.

»Nu skal vi lige have den endelige bekræftelse på, at det bliver fredet, men hvis det er, er det helt fantastisk,« siger Lana Hjort til Vanløse Bladet.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Vildt og voldsomt: Lad dig forføre af bøger og mad

Roskilde-fonden rydder op efter 1. maj i Fælledparken