Jesper René spiller Schubert i Karsten Kjems dagligstue på Lindehøjen 6. Prfoto

Wow 🤩 Like 👍

Schubert i Karstens dagligstue

I Karstens Kjems store dagligstue på Lindehøjen 6 er der 14. maj klokken 19 en sjælden mulighed for at høre Schubert på en lys forårsaften med altandøren på klem og vin i glasset, når en af Danmarks førende koncert pianister, Jesper René, spiller Schuberts tre sidste store sonater.

Der er tale om to timers verdensberømt, gribende musik, som kun ganske få pianister opfører samlet ved én koncert. I dette tilfælde altså i private rammer, hvilket også Schubert selv brugte til uropførelsen.

»Kort inden Schubert døde, kun 31 år gammel, skrev han de tre udødelige sonater. Trods svær sygdom og med 50 gange den dødelige dosis kviksølv i kroppen uropførte han selv det timelange program for en lille kreds af venner dagen efter at arbejdet var fuldbragt. Nemlig den dæmoniske sonate i c-mol med det berømte spøgelsesridt, den festlige i A-dur med de folkelige melodier og svanesangen i B-dur med stemning af både afsked, munterhed og en euforiske afslutning,« siger Jesper René.

Han er født 1974 og er en flittig koncertpianist. Som kun 15-årig debuterede han som solist med Odense Symfoniorkester. Derpå kom han på konservatoriet og vandt bl.a. Steinway konkurrencen på Louisiana. Han har siden givet talrige koncerter med nogle af klaverlitteraturens største værker af komponister som Bach, Schubert, Chopin og Debussy.

Som renbdyrkede æstet ser Jesper René en lighed mellem klassisk musik, ædle vine, skak eller fægtning. For i alle fire tilfælde gælder det, at det kræver tid, lidenskab og dedikation at sætte sig ind i materien. Samt at man selv kan styre, hvor dybt, man ønsker at gå.

LÆS OGSÅ INTERVIEW MED VÆRTEN AF KONCERTEN, KARSTEN KJEMS: »Vi har brug for ro og nærhed«

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Fra abstrakt til konkret: Flygtningekrisen skal smages, ses og mærkes

Byens vinkonge kan ikke holde sig i ro: Nu åbner han vinbutik i Nordre Frihavnsgade