in ,

Ny præst: I et kirkerum kan der forekomme en aflastning af egoet

Sognet skriver. Søndag 28. april blev Anders Vestergaard indsat som ny sognepræst i Rosenvængets Sogn efter Kristine Gustavs afsked. Han er habil jazztrompetist og har også været lærer.

Af Ivan Rod

Journalist og menighedsrådsmedlem, Rosenvængets Sogn

Ny præst: Kristine Gustav stoppede som i Rosenvængets Sogn i fjor, da hun tiltrådte en stilling som sømandspræst i Rotterdam.

Hendes afløser Anders Vestergaard blev indsat i søndags, 28. april. Han kommer fra en stilling som sognepræst i Birkerød, og med sig bringer han sin kone, sine tre børn og ønsket om at blive ’en del af holdet’ på Østerbro – det hold, som i forvejen tæller sognepræsterne Lene Tvilling og Rikke Juul.

Anders Vestergaard blev født i Hjørring i 1970, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 2000 og har siden studietiden været optaget af vekselvirkningen mellem kirken og kulturen, det religiøse og det verdslige.

Han blev som dreng optaget af musik, udviklede sig ifølge eget udsagn til en habil jazztrompetist, men lagde efter studiet også sit instrument og musikken på hylden.

Frivillig på jazzfestival

I flere år derefter var han ganske vist tilknyttet Copenhagen Jazz Festival som frivillig og ansvarlig for afviklingen af udendørs koncerter. Men selv stoppede han med at spille.

Efter studiet var han i tre år lærer på Den Classenske Legatskole.

Herefter fik han ansættelse som assistent ved den danske sømandskirke i engelske Hull, og herfra vendte han i 2007 hjem – til Danmark og Monica, som han siden har fået tre døtre med. Døtrene er i dag to, ni og ti år. Monica er dansk- og fransklærer på Aurehøj Gymnasium.

Selv blev Anders Vestergaard ordineret i 2005 og fra 2007 havde han forskellige vikariater som præst i Hellebæk, Hornbæk, Flintholm, Kastrup og Holmens Kirke – og fra 2009 en fastansættelse som præst i Birkerød.

– Hvorfor fik du ikke ansættelse som præst umiddelbart efter dit studie? Hvorfor svinkeærindet ind over lærergerningen?

»Da jeg blev færdiguddannet, var der mange, der ville have ansættelse som præst, men selv var jeg ikke parat. Det var derfor, jeg først valgte lærergerningen. Da jeg efter tre-fire år endelig selv var parat til at blive præst, indførte ministeren et ansættelsesstop i Folkekirken, og så kunne jeg ikke få det job, jeg gerne ville have. Til gengæld kunne jeg få arbejde som assistent i den danske sømandskirke i Hull, og det gav god erfaring. I tre år kørte jeg rundt, så på skibe og talte med sømænd, der lærte mig et og andet om samtaler, der involverede kunstpauser. Generelt udviklede jeg med jobbet min sociale intelligens og evne til selv at tie.«

Ung og uerfaren

Anders Vestergaard vendte tilbage til Danmark i 2007, da han havde mødt sin kone.

– Hvad var det, der efter årene som lærer fik dig til at føle dig parat til præstegerningen?

»Jeg begyndte at se præstegerningen som et håndværk med mange, meget forskellige opgaver, og jeg kunne lide dem alle: at skrive, at tale, at undervise og at tage del i samtaler, sjælesorg og lignende. Noget andet er, at jeg også vidste, at jeg ikke skulle være lærer, for det var mine forældre! Det ironiske er, at jeg efter nogle år alligevel opdagede, at der er mange lighedspunkter mellem det at være præst og det at være lærer: Man leder i begge tilfælde en flok. Men det mest udslagsgivende for mig var nok, at jeg godt kunne lide at skrive taler og prædikener, godt kunne lide at formidle,« siger han og nævner, at han følte en begrænsning som nyuddannet cand.theol.

»Når jeg i første omgang vægrede mig ved at blive præst skyldtes det også, at jeg følte, at jeg var for ung og uerfaren til eksempelvis at sidde med en 75-årig enke og øse af min indsigt. Men jeg opdagede, at sjælesorg snarere handler om at rumme og lytte end om at tale og rådgive.«

– Hvad er for dig den store glæde ved præstegerningen i dag?

»Min glæde er størst, når jeg kan levere og holde et højt niveau i mit arbejde – uanset om det er i konfirmationsforberedelsen, under højmesserne eller ved bisættelser. Det at kæmpe med et stof, få hul på det og få det formidlet i en god prædiken – dét nyder jeg.«

»Heldigvis er der masser af godt stof i Biblen. Masser af historier, der rammer ned i ethvert menneskes liv og taler til både intellekt og følelse.«

Underfundighed i kirken

– Hvordan vil vi opleve dine gudstjenester?

»Som præget af en vis ro. I vil forhåbentlig kunne mærke, at jeg har arbejdet med stoffet og bestræbt mig på at få tingene til at hænge sammen, at jeg har tænkt mine prædikener igennem, som var de kompositioner; at jeg bestræber mig på at vække jeres nysgerrighed. I skal ikke forvente en fromhed eller polemisk tilgang til stoffet, men en underfundighed og optaget af indsigten.«

»Jeg oplever selv, at der i et kirkerum kan forekomme en aflastning af egoet. Og den aflastning vil jeg bestræbe mig på at bidrage til.«

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Nu begynder byggeriet: Nyt museum bliver bygget under jorden

Omar Marzouk vil brænde en veganerpølse i protest mod Rasmus Paludan