Ellie Joker, Omar Marzouk, Ali Kazim og Janus Bakrawi var mødt op i Blågårdsgade tirsdag for at tage en snak om integration med Uffe Elbæk og Kashif Ahmad fra Alternativet. Foto: Martin Sørensen

»De unge skal have nogle at se op til«

INTEGRATION. Der skal være flere rollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk, som unge på blandt andet Nørrebro kan se op til. Både i kulturens og politikens verden, mener fire kunstnere, der tirsdag mødtes med to af Alternativets politikere til en snak om kultur og integration.

UNGDOM: Omar Marzouk kommer ind på Café Plads’N, kigger rundt i lokalet og konstaterer, at de andre ikke er kommet endnu. Han og tre andre kunstnere er blevet inviteret til en snak om kulturens rolle i forhold til integration og politik i dagens Danmark med politisk leder af Alternativet Uffe Elbæk og kandidat til Folketinget Kashif Ahmad (Alt.).

Ejeren af caféen Allan Reck kommer ind og smiler stort, da han ser Omar Marzouk.

»Velkommen til,« siger han glad og tøver lidt, da komikeren rækker hånden ud mod ham.

Han ryster sine våde hænder og lægger i stedet an til en knuckles med Omar Marzouk, som griner.

»Vidste du, at det var i kokkeverdenen, man opfandt at give knuckles? For jeg ved jo ikke, hvor du har haft hænderne sidst, og jeg har måske har rørt ved noget, du ikke har lyst til at røre ved,« oplyser han.

Netop som Marzouk bestiller en kop kaffe, kommer de andre ind ad døren: skuespiller Ellie Joker, skuespiller og musiker Ali Kazim, skuespiller Janus Bakrawi og sidst de to politikere.

»Jeg blev fravalgt«

Uffe Elbæk lægger ud. Han vil gerne vide, hvorfor man ikke hører danske kunstnere tale mere om politik, sådan som man gør det i USA.

Det er Omar Marzouk hurtig til at svare på.

»Jeg har stukket næsen frem og har oplevet at blive fravalgt på grund af det. Jeg har oplevet at få at vide, at ’kommunalbestyrelsen så dit navn på programmet, og de vil ikke give penge til arrangementet, hvis du er med’,« siger han.

»I modsætning til USA så har Danmark stadig provinsmentalitet. Jeg er da blevet frarådt at sige, hvor jeg står henne politisk, fordi man var bange for, at jeg kunne påvirke et eller andet,« supplerer Janus Bakrawi.

Flere helte med mørk hud

Alle rundt om bordet er dog enige om, at de unge med anden etnisk herkomst end dansk har brug for nogle at se op til.

»Det manglede jeg også selv, da jeg voksede op,« siger Bakrawi og tilføjer, at kulturen har et stort ansvar for, at unge med indvandrerbaggrund får nogle gode rollemodeller.

»Da jeg begyndte at lave film i 1994, blev jeg hurtigt stigmatiseret som indvandrerdrengen. Jeg fik kun tilbudt roller som taxachaufføren og kioskejeren, og når jeg talte med mine kolleger om det, fik jeg bare at vide, at jeg skulle stoppe med at pive,« siger han og tilføjer:

»Det er først de seneste seks til syv år, jeg har mærket, at den slags forskelsbehandling bliver taget alvorligt, og at man ser flere med anden etnisk baggrund, der får store roller og helteroller. Det er vigtigt med nogle gode rollemodeller, dét tror jeg påvirker integrationen positivt.

Baglandet gør det svært

“De mangler også et politisk forbillede,” siger Kashif Ahmad.
“Når jeg træder frem, får jeg at vide af mine egne ’er du bare en ny Naser Khader?’. Jeg har en kæmpe opgave i at få folk til at stole på mig.”

 

»Man skal huske, at vi kommer fra en baggrund med forældre, der ikke ved noget om politik. Og oven i det kan det være en kamp at frigøre sig fra sine forældre,« siger Janus Bakrawi, og de andre nikker.

»Og senere skal man finde ud af, hvad man som forælder skal give videre af værdier til sine børn. Så spørgsmålet er, om de unge ved, hvor deres værdier ligger, og om de har nogen forudsætninger for at vide det,« tilføjer Bakrawi.

»Og problemet er, at dem, der fodrer de unge med information, er nogle fucked up reaktionære typer med klare budskaber, der er nemme at forstå, og så vinder de,« konstaterer Omar Marzouk.

Se dig i spejlet først

Bakrawi mener, at de unge skal læres at tage ansvar for sig selv i stedet for at påtage sig offerrollen og blive vred og skyde skylden på andre.

Det er Kashif Ahmad enig i.

»Vi skal sætte et spejl op, før vi skyder skylden på andre. Vi skal tænke over, hvad der sker, når vi går op i ’går du med tørklæde?’, ’viser du skulder’, ’hvilken moské går du i’,« siger han.

Ellie Joker mener, at det i høj grad også handler om at få de unge til at tro noget mere på sig selv.

»Jeg underviser piger på Bolsjefabrikken i at rappe, og nogle af dem vil gerne være skuespillere. Men når jeg så opfordrer dem til at søge ind på Skuespillerskolen, siger det ’det er for hårdt’. Og det hænger måske sammen med, at de ikke har hørt om Omars eller Janus’ kamp for at nå deres mål,« siger Ellie Joker.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Tilbage efter 25 år – til et helt andet sogn end dengang

Projekt om bekæmpelse af ensomhed