Dizzy Mizz Lizzy kommer på Grøn i år. PR-foto

Dizzy Mizz Lizzy på Grøn Koncert

GRØN KONCERT. Dizzy Mizz Lizzy lover hits og smadder i deres første Grøn-optræden samlet nogensinde.

TIØREN OG VALBY: Der bliver fællessang med ’Silverflame’, ’Love is a Loser’s Game’ og ’Glory’ i år på Grøn Koncert.Her til morgen blev det offentliggjort, at Dizzy Mizz Lizzy bliver en del af årets turné.

Succesen for trioen Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis tog rigtig fart, da bandet vandt DM i Rock i 1993. Det er 25 år siden, at de udgav debutpladen ’Dizzy Mizz Lizzy’, der blev den bedst sælgende danske rockplade nogensinde med 250.000 albums.

Dizzy Mizz Lizzy lagde ikke kun Danmark for deres fødder, mens slog også igennem i Japan. I 1996 udgav bandet albummet ’Rotator’, inden de i 1998 besluttede sig for at tage det, der skulle vise sig at blive godt 12 års pause fra hinanden. I 2016 udgav de deres tredje album, ’Forward In Reverse’, der bl.a. indeholder kæmpehittet ’I Would If I Could But I Can’t’.

Forsanger Tim Christensen har som solokunstner optrådt på Grøn fem gange, men det er første gang, at hele Dizzy Mizz Lizzy kan opleves på Grøn.

Programmet for årets turnérække kommer desuden til at bestå af hitmagerne Scarlet Pleasure, dansk raps vidunderbarn Kesi, DJ-veteranen Kato, electrorockerne Carpark North, popsensationen Alphabeat, kometerne SAVEUS, rockkvinderne, Anne, Sanne & Lis.

Grøn finder sted i uge 29 og 30, og første nedslag er på Tiøren på Amager 18. juli, herefter følger Kolding 19. juli, Aarhus 20. juli, Aalborg 21. juli, Esbjerg 25. juli, Odense 26. juli og Næstved 27. juli, inden det hele slutter med et brag søndag den 28. juli i Valby.

Det er Muskelsvindfonden, der sammen med Tuborg er arrangør af Grøn. Mere end 700 frivillige er engageret i koncert-rækken.

Læs mere på www.groenkoncert.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Kommunen spørger borgerne

Her er politiets nye våben i Københavns Havn